Terrorisme

Ministre må i arbejdstøjet

Det helt store samtaleemne under denne uge samling i Strasbourg har været topmødet mellem stats- og regeringslederne i Europa. Hvordan skal vi arbejde videre i Europa?

Selv om der er krisestemning lige nu, er der ingen grund til panik. Det er ikke sådan, at et nej til forfatningen i Frankrig vil lægge hele EU i ruiner. Men det betyder, at de forbedringer vi ville have fået med den nye forfatningstraktat ikke kommer til at træde i kraft. Derfor synes jeg, at det er helt passende med en tænkepause for EU. For der er stort behov for at tænke over, hvordan vi kan gøre EU bedre i stand til at imødekomme borgernes forventninger. Nej'et i Holland og Frankrig er udtryk for, at mange er usikre på fremtiden og dybt utilfredse med regeringernes laden stå til, når arbejdsløshedskøerne bliver længere. DET ER PÅ tide, at de europæiske regeringer vågner op og tager denne bekymring alvorligt. For EU er i denne sammenhæng mere løsningen end problemet. Ingen - heller ikke Frankrig - kan klare sig alene i forhold til globaliseringen. Vi ser det konkret i øjeblikket, hvor EU begrænser import af tøj fra f.eks. Kina, fordi det truer arbejdspladser i Europa. I sådanne tilfælde står vi alt andet lige stærkere når vi har alle 25 lande med, end hvis vi stod alene. MEN FØR VI kan sætte alvor bag de gode hensigter skal der flere penge på bordet, og det er en af de ting, stats- og regeringslederne skal drøfte, når de mødes i næste uge. En gruppe af lande holder hårdt på, at de kun vil give 1 pct. af deres bruttonationalindkomst til EU, hvilket er meget mindre end de 1,24 pct., som EU- Kommissionen anbefaler. Derfor skal der findes et godt kompromis midt imellem, for der er hårdt brug for penge til at få de nye østlande på fode igen. DET STORE problem i EU's budget er landbrugsstøtten, som æder omkring halvdelen af EU's budget. Og da der ikke i øjeblikket - hvor meget man end kunne ønske det - er politisk vilje til at pille ved de udgifter, ja, så skal besparelserne hentes et andet sted. Det bliver især regionalstøtten og pengene til forskning det kommer til at gå ud over - penge som er meget tiltrængt i forhold til at skabe flere og bedre jobs. Og selvom promillerne kan synes ubetydelige, så er der stor forskel på 1 pct. og 1,24 pct. , når man regner det om til rigtige penge. OVER HALVDELEN af befolkningen i EU lever på landet, og landdistrikterne tegner sig for 90 pct. af EU's areal. Mange af disse regioner er sakket langt bagud økonomisk i forhold til byområderne. Indkomsterne er lavere, arbejdsløsheden er større, og adgangen til velbetalte jobs, ordentlige sygehuse, apoteker, skolevæsen, universiteter, kulturtilbud som f.eks. teater osv. er mindre. I denne uge havde vi retningslinjerne for støtten til landdistrikterne til debat. Det er vigtigt at sikre, at pengene kan bruges til en alternativ udvikling af landdistrikterne og altså ikke kun støtte til landbrug - og at de penge, der går til landbruget skal knyttes på alternative og mere miljørigtige produktionsformer. DER SKAL være bindende mål for, hvor meget landene skal spare på energien. Det var et af vores krav til ny europæisk lovgivning om energi-effektivitet. Og Parlamentet understregede, at det offentlige skulle lægge for ved at investere i miljørigtige og energibesparende løsninger. Min kollega, Britta Thomsen, havde sammen med vores socialdemokratiske kollegaer held til at vælte et konservativt forslag om kun at lave vejledende mål for, hvor meget EU-landene skal spare, så nu er målene for, hvor meget landene skal spare, blevet bindende. MED TERRORBOMBERNE i Spanien for lidt over et år siden i hukommelsen, var den debat, vi havde om terrorisme meget relevant, og Parlamentet kom frem til nogle gode konkrete forslag til, hvad man kan gøre. F.eks. blev det foreslået at oprette en EU-enhed med ansvar for terrorismens ofre, en global konvention i FN om international terrorisme og en udveksling af forebyggende oplysninger mellem medlemslandenes efterretningstjenester. Igen et område, hvor det bedst kan betale sig at arbejde sammen for at beskytte borgernes sikkerhed. Ole Christensen, Ole Langesvej 34, Brovst, er medlem af Europa-parlamentet (S).