Poulstrup

Ministre på besøg med blå futter

Poulstrup Friskole og Børnehus er sko-frit område, så ministre og alle de andre gæster måtte tage blå plastikfutter på under besøget

Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, og skatteminister Karsten Lauritzen besøgte friskolen i Poulstrup sammen med Venstres gruppeformand, Henrik Jørgensen. Foto: Laura Guldhammer
Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, og skatteminister Karsten Lauritzen besøgte friskolen i Poulstrup sammen med Venstres gruppeformand, Henrik Jørgensen. Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

POULSTRUP: Hele to ministre besøgte mandag formiddag landsbyen Poulstrup. Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, besøgte sammen med skatteminister Karsten Lauritzen Poulstrup Friskole og Børnehus.

Selvom titlerne var fine, så måtte de to ministre som alle andre trække i blå overtræksfutter, for Pouls Friskole og Børnehus er skofrit område - det sparer på rengøringen.

De to ministre fra Venstre var nu særdeles godt tilfreds med den blå farve på futterne.

På skolen skulle ministrene og de øvrige gæster høre, hvordan skolen sidste år blev etableret, da den kommunale skole blev nedlagt.

- Vi er blevet godt behandlet af Hjørring Kommune, som har solgt os skolen for bare 250.000 kr. Det er dejligt, sagde Kristian Bertelsen, der er leder af friskolen.

Dagens besøg kom i høj grad til at handle om forældrene engagement i henholdsvis folkeskole og friskolerne.

Ellen Trane Nørby kunne godt tænke sig at forældrene i folkeskolen blev lige så engagerede som friskoleforældrene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden