Minkpels i medvind

Det er igen blevet trendy at gå i minkpels. Modstanden er dalende

Manden på jagt efter en eksklusiv julegave til den udkårne, kan med større sindsro end tidligere forære hende en minkpels - hvis han da ellers har råd. Mink er igen moderne efter 15 års antipels-kampagne, og danske minkavlere arbejder på at løse branchens miljø- og dyrevelfærdsproblemer. Indehavere af minkpels behøver ikke længere i samme grad som tidligere at frygte skældsord og overfald med maling. Chikane og negativ omtale af pels fik sidst i 1980'erne og i 1990'erne mange til at hænge pelsen ind bagest i klædeskabet. Men både internationalt og herhjemme er pels de senere år for alvor taget til nåde af tøjdesignere, tøjbutikker og forbrugere, og pels i et væld af forskellige afskygninger er igen en del af gadebilledet. Den omfattende danske minkindustri har derfor kronede dage. Danmark er verdens suverænt største minkproducent. De 2100 danske minkavlere sidder på godt 35 procent af verdensmarkedet for mink, og Kopenhagen Fur, der er verdens største auktionshus for rå pels, oplyser, at det i denne sæson har solgt 14 millioner minkskind foruden blandt andet ræveskind, chinchilla og zobel til en samlet værdi af 3,75 milliarder kr. Auktionshuset melder om et opsving for branchen med stigende efterspørgsel på især hovedmarkederne i Fjernøsten, Rusland og USA. Både priser og produktionen af pels er på det højeste niveau, siden pelsbranchens store nedtur startede sidst i 1980'erne og kulminerede i 1992. Dengang trak dyreværnsorganisationer tæppet væk under pelsbranchen i en sådan grad, at verdensproduktionen af skind trods de seneste års store fremgang, stadig er langt fra niveauet for 20 år siden. Befrielsesaktioner Pels-modstand er stadig en faktor i lande som Tyskland, England og USA. Blandt de ihærdigste dyreværnsgrupper er PETA, der kæmper for at få forbrugere verden over til at droppe at gå i pels. Gruppen kalder sig verdens største dyrerettighedsorganisation med 800.000 medlemmer. Den mener, at mink og andre pelsdyr, der opdrættes på store industrialiserede farme, udsættes for store lidelser, inden de må lade livet. PETA benytter sig af både aktioner, protestbreve og happenings og har blandt andet - og med hjælp fra topdesigneren Stella McCartney - udviklet en e-mail hilsen, et såkaldt video e-card, som man kan sende til sine venner for at hjælpe dem til at kvitte pelsen. Med e-mailen følger angiveligt video-afsløringer af pelsindustriens "grusomheder" over for dyr. Herhjemme har dyreværnsaktivister til gengæld stort set indstillet skydningen. En enkelt undtagelse er Dyrenes Befrielsesfront, et aktivistnetværk, der flere gange har udført aktioner mod udvalgte danske minkfarme. Aktivister har sluppet minkene løs i naturen med det erklærede formål at befri indespærrede dyr og ramme minkavlere og andre "dyremishandlere" på pengepungen. En af de minkavlere, der har haft uønsket besøg af Dyrenes Befrielsesfond er Ejler Nielsen, som har en minkfarm i Tarm. Her slap folk fra Dyrenes Befrielsesfront 9000 mink fri - et skridt som foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Dyrenes Venner tager kraftigt afstand fra. Både Dyrenes Beskyttelse og Dyrenes Venner er meget kritiske over for de vilkår, som mink bydes på de 2100 danske minkfarme. De efterlyser blandt andet bedre opstaldningspraksis, pasning og håndtering af dyrene, men at slippene tamme mink løs i naturen gavner ikke dyrevelfærden, påpeger de to foreninger. De advarer om, at mange af minkene bliver kørt over eller dør af sult, og at den slags aktioner skader dyreværnssagen. Sviner mere end svin Mink i naturen giver også andre problemer. Før 1920 fandtes mink slet ikke i den danske natur, og det kan derfor forvolde stor skade på naturens økosystemer, når minken dukker op. "Flygtninge" fra minkfarme volder dog mindre skade på andre bestande end tidligere antaget, skriver Miljøstyrelsens magasin MiljøDanmark. Seniorbiolog fra Danmarks Miljøundersøgelser Tommy Asferg har undersøgt, hvor slem en skurk minken er i den danske natur, og hans konklusion er, at mink godt kan give problemer lokalt, men at den nuværende bestand af "vilde" mink ikke er en økologisk katastrofe for den danske natur, og der ikke er nogen eksempler på, at minkens tilstedeværelse har betydet, at arter af byttedyr eller konkurrerende rovdyr er blevet udryddet. Det vides ikke, hvor mange mink, der lever vildt i naturen, men hvis bare én mink undslipper hver minkfarm pr. år, øges bestanden årligt med 2100 dyr, og der blev i 2002 nedlagt 5600 mink, viser den officielle jagtstatistik. For at holde antallet af undslupne mink nede har minkavlerne de seneste to år skulle overholde nye skærpede regler til indhegning og etablere flere fælder på minkfarmene. Om det vil nedbringe problemet er endnu for tidligt at sige. Minkens afføring er et andet stort miljøproblem. De mange og store danske minkfarme udleder lige så mange næringsstoffer som en halv million mennesker - eller mere end den hele samlede udledning af næringsstoffer fra danske grise- og kvæg-besætninger, skriver Miljøstyrelsen i en rapport fra 2003. Problemet er, at flertallet af minkfarmene stadig er indrettet, så minkenes afføring falder direkte på jorden, og det betyder, at næringsstofferne kan sive direkte ned i jorden. Ifølge Miljøstyrelsens magasin MiljøDanmark har alle minkavlere fået pligt til at montere render, der opsamler afføringen, men selv det vil kun nedsætte kvælstofudledningen til naturen med en tredjedel, da proteinindholdet i minkenes foder er meget højt. Næste skridt er derfor at nedsætte proteinindholdet i foderet, og det arbejder pelsdyravlernes forening nu på.