Mis Aalborg fylder 85

Vera Lange er kendt som kattenes utrættelige forkæmper - men hun er mærket af modgang.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

To der har brudt med Kattens Værn. Også den tidligere tv-vært Ole Stephensen sagde op som protektor, da dyreværnsforeningens direktør blev fyret i 2007 for mistanke om økonomiske uregelmæssigheder. Arkivfoto: Lars Pauli

Normalt har hun ikke for vane at henfalde til klagesang og planløst brokkeri. Men sandheden er, at hun har haft det bedre. Tirsdag fylder Aalborgs ukronede kattedronning Vera Lange 85 år, men selv om hun ikke er mæt af dage, så er der et par ting, der piner hende. Virus og ondt i ryggen er de fysiske skavanker, som en stor del af tiden tvinger hende til at ligge eller sidde ned. Men den mangeårige beskytter og fortaler for Aalborgs herreløse katte føler sig overbevist om, at kroppens dårligdom hænger sammen med den modgang, som hun har mødt i den senere tid. Ikke mindst den manglende anerkendelse af indsatsen for at hjælpe dyr i nød. - Jeg kunne sådan have lyst til at aflevere min Aalborgmand tilbage. Hvad ligner det, at man ikke kan få byens borgmester i tale, siger Vera Lange og hentyder til Henning G. Jensen, som hun har prøvet at få et møde med, så hun kan sige ham et par sandheder. For Vera er vred over, at det efter hendes opfattelse går tilbage for de hjemløse katte i Aalborg. Hun er formand for foreningen Kattens Vel, der har retten til indfangning af herreløse katte i kommunen. Men grundlaget er begyndt at smuldre. - Jeg er folkepensionist og må sælge ud af mine personlige ejendele. Jeg har lige solgt et maleri for at få råd til at betale min katteinspektørs løn. Bil og benzin lægger jeg også ud til af egen lomme, snerrer fødselaren. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende søndag.