Overenskomster

Misbrug af arbejdsplads

Religionsforsker Mikael Rothstein og sognepræst Orla Villekjær har det til fælles, at de elsker mediebevågenhed og bruger deres arbejdsplads, henholdsvis Københavns Universitetet og Troldhed-Sdr. Felding kirke som platform for udbredelsen af deres politiske budskaber. De mener sig begge i deres gode ret til at bruge arbejdstiden til at udbrede deres højst private holdninger.

Dette misbrug af offentlige stillinger forsvares ivrigt af deres fortsatte, biskop Karsten Nissen, Viborg og formanden for rektorkollegiet, rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet, der begge mener, at de to herrer, Rothstein og Villekjær ikke har handlet i strid med forskrifterne for deres embedsførelse. At Mikael Rothstein har opfordret sine studerende til at deltage i demonstrationer for det såkaldte ungdomshus på Jagtvej 69 i København fra sin lærestol, anses ikke for at være et problem. Tværtom er de unge studerende jo kommet for at lære noget om livet uden for universitetets mure, mener rektor. Den samme Rothstein har vi oplevet i en debatudsendelse i tv fortælle om sin unge søns hjemmevante færden blandt brosten, slagvåben og brandbomber, som skulle bruges mod politiet på Nørrebro. Og til overflod har vi lagt øre til, hvordan Mikael Rothstein frejdigt har meddelt justitsministeren, at hun skulle ”holde sin kæft”, da hun fordømte hærværk på en skole. Som man kan se har de studerende på Københavns Universitet en farverig og subjektiv lærer, der med sikker hånd vejleder og vildleder sine elever i den ”rigtige” retning. Religionsforskeren har ikke nogen større tillid til, at de studerende selv kan finde et politisk ståsted i tilværelse, uden han støtter processen. Derfor må han fremture med sine politiske synspunkter i arbejdstiden. Pastor Orla Villekjær færdes også hjemmevant med sine budskaber i medierne. Sidste gang foregik det endda i DR-kirken, så det ganske land forundret kunne se pastoren med stor myndighed udlægge Lukas-evangeliet, og høre hvordan han manede til oprør mod ” enhver systemtænkning, som gør overgreb mod andre mennesker” i dette tilfælde behandlingen af flygtninge i Kosovo. Det politiske budskab fra Orla Villekjær var indsvøbt i gode kristelige ord og formaninger mod den siddende regering og alle dens gerninger. Menigheden, som den dag bestod af det ganske land kunne blot sidde himmelfalden tilbage i stille undren. For nogle år siden måtte Orla Villekjær modtage en irettesættelse efter tjenestemandsloven fra Kirkeministeriet i anledning af den såkaldte” præstekjolesag”, hvor han optrådte i præstekjolen ved en sygehusdemonstration i Silkeborg vendt mod svangerskabsafbrydelse. Der var nogen, der opfattede det som misbrug, at Gud skulle tages til indtægt for Orla Villekjærs jordiske mål, bl.a. biskop G.Geil, som indstillede ham til en disciplinær straf. Efter min mening er der intet som helst odiøst i at udbrede sine politiske holdninger og budskaber. Det er demokratisk ret, som jeg overhovedet ikke vil forfægte. Men når præstekjoler og universitetets lærestole bruges som støtte for egne politiske overbevisninger, er man for det første ikke særligt professionelt indstillet i forhold til det arbejde, man har fået overdraget, og for det andet vil det være ødelæggende for de danske arbejdspladser, hvis enhver, der har magt, som de har agt begyndte at agiterer arbejdstiden bort på politiske taler og kandestøberier. Det kan man gøre i sin fritid i det offentlige rum, til møder og i medierne uden at have en skjult autoritet i ryggen, som kirken og universitetet må siges at være. [ Rikke Karlsson, Jernbanegade 22g, Støvring, er folketingskandidat (Dansk Folkeparti). E-mail: rikkeka6@hotmail.com.