Misbrug

Mens det som - måske - bekendt i mange år har været udbredt blandt ministre at inddrage embedsmænd i udfærdigelse af taler og besvarelser af spørgsmål, er turen nu ved at komme til kommunerne.

EMBEDSMÆND Af Michael Falk Hvidberg Hvad angår brugen af embedsmænd, er grænsen forholdsvis klar på nationalt plan. Der er en skelnen mellem den lovgivende magt, folketinget, og den udøvende magt, regeringen, som to forskellige aktører. Således ville pressen sikkert stille spørgsmålstegn ved, at embedsmænd besvarede spørgsmål rettet til Venstres folketingsgruppe, fordi partiet tilfældigvis havde en minister på dette område - for hvem fører så Venstres politik? Men også regeringsmæssigt er brugen af embedsmænd en balancegang. Flere erindrer måske, at pressen kritiserede statsministerens nytårstale, efter det kom frem, at indholdet i høj grad var præget af embedsmænd. Det handler om ejerskab af politisk håndværk, og er derfor meget ømtåleligt for politikere. Desværre er grænserne mere udvaskede kommunalt, fordi det grundlæggende skel mellem folkevalgte og administration er mere uklart end på nationalt plan. Debatten skal rejses: hvad skal embedsmændenes rolle være kommunalt, og er det i orden, at embedsmænd er med til at besvare f.eks. kommunale politiske spørgsmål? Når jeg stiller spørgsmålet, er det med udgangspunkt i de foreningsmæssige erfaringer, jeg har gjort på socialområdet i Aalborg Kommune. Vi har i Foreningen Til Borgernes Retssikkerhed gentagne gange stillet spørgsmål til socialudvalget og til den socialdemokratiske (S) byrådsgruppe. At svarene er en sand labyrint, hvor der sjældent svares på det, der spørges om, vil jeg ikke komme yderligere ind på her. Det centrale her er brugen af embedsmænd. 12. september stillede vi netop spørgsmål til den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aalborg Kommune. Da vi har erfaret, at man tidligere har brugt embedsmænd til at udfærdige besvarelserne, spurgte vi ind til, om besvarelsen var lavet af den socialdemokratiske byrådsgruppe eller embedsmænd, da dette ikke fremgik. Svaret, som blev optaget i tv, var pudsigt nok, at det mente borgmesteren ikke, vi havde krav på at få at vide. De principielle spørgsmål er: hvorvidt og i hvilket omfang det er i orden at lade embedsværket besvare politiske spørgsmål? Skal andre byrådsgrupper have samme muligheder for at bruge embedsværket til besvarelse af politiske spørgsmål, selvom de ikke har en rådmand på det område, der spørges til? Og hvorfor er det i det hele taget et problem? Jo, embedsmænd er ikke politisk valgte, og er de med til at definere folkevalgtes politik, så er der i yderste konsekvens ikke megen mening ved at vælge byrådsmedlemmer. Embedsmændenes rolle i udfærdigelse af f.eks. politiske besvarelser bør klart fremgå, ellers vil grænserne mellem demokrati og embedsmandsstyre blive udvaskede fuldstændigt. Det handler om ophavsret til politisk håndværk eller plagiat heraf. Måske forekommer debatten at være af akademisk art, men den er central for alle. Det handler om, hvordan den magt, vi giver de folkevalgte, administreres. Mest af alt fordi, der med strukturreformen tilskyndes til en omfordeling af roller mellem det politiske niveau og embedsværket. Men også fordi, rollerne allerede er ved at ændres. Politikerne kan simpelthen ikke i samme omfang tage stilling til detaljer i administrationen, herunder enkeltsager, som det sker nu i mindre kommuner. Når kommunalreformen træder i kraft, må de folkevalgte forventes i langt højere grad at udstikke generelle politikker, som embedsværket skal udføre. Det er min overbevisning, at det offentlige bør tage tyren ved hornene nu og udstikke retningslinjer for, hvad rollefordelingen skal være. Dette vil i højere grad garantere, at borgeren faktisk stemmer på den, der sættes kryds ved. Det må være op til læseren at vurdere, om brugen af embedsmænd til besvarelse af politiske spørgsmål i Aalborg Kommune er misbrug og misforståelse af et mangeårigt magtmonopol. Principielt må brugen af embedsmænd til at udfærdige politiske besvarelser, endda uden at oplyse herom, under alle omstændigheder betegnes som udemokratisk med mindre alle partier får samme mulighed, eller endnu bedre: hvis alle ikke har den mulighed. De konkrete sager, som kan ses www.retssikkerhed.dk, sætter spørgsmålstegn ved, hvem der definerer og udstikker retningslinjer for S', socialpolitik. S i Aalborg synes sikre på en valgsejr, efter de selv har fået foretaget en meningsmåling. Men kan de ca. 40 pct., som ønsker at stemme på S, være sikre på, at det er S, og ikke embedsmænd, de sætter krydset ved? Michael Falk Hvidberg, Louisegade 4, 1tv, 9000 Aalborg er Stud. Scient. Soc. på Aalborg Universitet.