EMNER

Misbrugscenter får én mio.

Minesota Center Damgaard fordobler kapacitet

Minesota Cen­ter Dam­gaard har fået lov­ning på en mio. kr. til pro­jekt for al­ko­ho­li­ke­re. 
Ar­kiv­fo­to: Pe­ter Bro­en

Minesota Cen­ter Dam­gaard har fået lov­ning på en mio. kr. til pro­jekt for al­ko­ho­li­ke­re. Ar­kiv­fo­to: Pe­ter Bro­en

FREDERIKSHAVN:Minesota Center Damgaard på Mariesmindevej har fået positivt svar på en ansøgning om penge til behandling af alkoholmisbrugere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bevilget en mio. kroner i 2007 til behandlingscenteret, som har til huse i den tidligere Trøderup Skole vest for Frederikshavn. Minesota Center Damgaard, der blev startet i 1990 og i dag beskæftiger 10 personer, skal bruge pengene til en udvidelse af behandlingspladserne. Tilsagnet fra staten rækker til to døgnpladser svarende til 20 patienter på et år. I øjeblikket er har centret plads til 10 patienter. Målgruppen er mindrebemidlede alkoholmisbrugere mellem 18 og 65 år. Formålet med behandlingen er, at patienterne bliver i stand til at leve et ædrueligt liv, både familiemæssigt, arbejdsmæssigt og socialt.