Misforståelse

Ud fra den formodning, at det er begravelsesforretningerne eller den enkelte bedemand, der ved forekommende dødsfald sørger for annoncering om, at en begravelseshandling skal finde sted, er dette tænkt som en venlig adresse til de ansvarlige.

EMNER 13. februar 2011 05:00

Hver gang der annonceres om dødsfald bliver vi orienteret om, at begravelseshandlingen for nogle af de afdøde skal ske ved en bisættelse. Hvem der har fundet på at anvende denne betegnelse, kan jeg ikke vide. Men bedemænd er jo servile og venlige folk, og nogle har måske syntes, at ordet ligbrænding kunne virke stødende på nogle efterladte. Dette gør dog ikke vendingen bisættelse korrekt. Så længe det er rimeligt at kalde en spade for en spade, er en bisættelse, hvad der sker, når en afdød bliver flyttet - bliver bisat - fra det aktuelle dødssted, hjemmet, plejehjemmet eller hospitalet, til hospitalets eller kirkens ligkapel for en tid at skulle henstå dér. Gennem min mangeårige tjeneste som kirkesanger i Vestjylland og i Vendsyssel har jeg fungeret ved talrige bisættelser, både fra afdødes eget hjem og fra plejehjem. Begge steder har den enkelte bisættelse formet sig som en udsyngning, idet vi først stående omkring kisten har sunget en eller et par salmer og lyttet til et bibelord, og herefter begav vi os til fods hen til kirkens kapel. Flere gange har jeg oplevet, at venner og naboer forud havde strøet blomster og grønt på den vej, vi skulle følge. I kapellet afsluttede vi samværet med nok en salme og måske nok et bibelord og en fast bøn, normalt fadervor. I kirkens kapel har kisten så kunnet henstå - være bisat - indtil den senere begravelseshandling efter aftale kunne finde sted. Om kisten med den afdøde efter samværet i kirken skal nedsænkes i et gravsted på kirkegården eller køres til et krematorium for at brændes, anvendes det samme ritual ved enhver kristen begravelseshandling, kun med den lille forskel, at i tilfælde af efterfølgende ligbrænding, foretages jordpåkastelsen i kirken. Under alle omstændigheder er en bisættelse - som her beskrevet - en helt privat handling, som har fundet sted en tid forud for den aftalte begravelseshandling. Det ville være rart og rimeligt for os alle ude i samfundet, om først og fremmest bedemænd, men også kirkens egne folk og folk ved aviserne ville kalde denne private handling og de kirkelige handlinger ved hver sit rette navn. I hvert fald er en bisættelse ikke nogen kirkelig handling.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...