EMNER

Misforstået æstetik på havnefronten

I dag er Vesterbro med sit unikke gadeforløb og sine høje flotte funkisbygninger, fyldt med storbysignaler. Skulle dette gennembrud have været undgået for at vi kunne identificere os med vores købstadshistorie? Svaret må igen være et nej, skriver Gert Westphall.arkivfoto: per kolind

I dag er Vesterbro med sit unikke gadeforløb og sine høje flotte funkisbygninger, fyldt med storbysignaler. Skulle dette gennembrud have været undgået for at vi kunne identificere os med vores købstadshistorie? Svaret må igen være et nej, skriver Gert Westphall.arkivfoto: per kolind

BYPLANLÆGNING:I den seneste tids debat om havnefronten er der kommet forskellige aktører på banen, der tilsyneladende under påskud af faglig indsigt om byplanlægning m.v. vil gøre sig til smagsdommere for hvad der forstås ved et visionært og spændende havne og bymiljø i Aalborg. Det er naturligvis debatten om siloområdet ved Aalborgs havnefront, vi taler om. Efter min mening bør man uden betænkning fjerne de hæslige siloer og andre – efter min mening – rædselsfulde betonkasser som fylder det centrale gadebillede i Aalborg. Jeg vil komme med nogle argumenter herfor. Som det siger sig selv er siloområdet øst for det kommende musikkens hus hæslig, grimt, og afskyeligt. Hvis man forestillede sig at området blot var et planeret stykke jord, kunne man så drømme om at bygge sådanne siloer og betonkasser igen? Svaret må naturligvis være et rungende nej. Selvom jeg er historiker er det ikke min opfattelse, at alt historisk bør bevares. Det er efter min mening misforstået æstetik, hvis man ikke tør nedrive gammelt for at bygge nyt. Hvis man skal følge silotilhængernes argumentation skulle gennembruddet af Vesterbro aldrig have været tilladt i sin tid. I dag er Vesterbro med sit unikke gadeforløb og sine høje flotte funkisbygninger, fyldt med storbysignaler. Skulle dette gennembrud have været undgået for at vi kunne identificere os med vores købstadshistorie? Svaret må igen være et nej. Silofortalernes argumenter er bl.a., at mennesker trives bedst med at bevæge sig rundt i områder, hvor man kan identificere sig med sin egen fortid. Silofortalerne henviser bl.a. til Manchester, hvor det er lykkedes at få liv i de gamle nedslidte områder ved at renovere de historiske fabriksbygninger. Det er dog grov manipulation af sammenhængen mellem årsag og virkning. Det der skaber liv og mylder i byområder afhænger efter min mening også af tilgængelighed, områdets grønne karakter og mange andre ting. Der har endvidere været kritik af at Enggaard A/S har købt området for at bebygge noget af det med eksklusivt boligbyggeri. Men ligefrem at kritisere, at der er nogen der påtænker at forandre området og give det en ansigtsløftning er ærgerligt. Det er misforstået æstetik at slå hælene i overfor forandringer i området ved forfejlet at argumentere for bevarelsen af siloområdet ud fra bl.a. industrihistoriske hensyn.(forkortet af red.)