Brønderslev

Mishandlet kat aflivet

Hankillingen Morten aflivet efter lang kamp for at redde den lille killings liv.

Den lille killing magtede ikke længere at opretholde livet, og mandag var det slut, fortæller Jonna Fals, leder af kattehjemmet Bæklund. Arkivfoto: Kurt Bering

Den lille killing magtede ikke længere at opretholde livet, og mandag var det slut, fortæller Jonna Fals, leder af kattehjemmet Bæklund. Arkivfoto: Kurt Bering

Den cirka 16 uger gamle hankilling, som blev fundet mishandlet ved en tankstation i Brønderslev søndag 25. september, blev mandag aflivet. Siden killingen, som nordjyske.dk's læsere døbte Morten efter sin redningsmand, blev fundet, har Kattehjemmet Bæklund ved Hjørring sammen med dyrlæger lagt alle kræfter i at redde det lille kræ, men mandag var det slut. - Han mistede livsmodet, og kroppen magtede det ikke mere, fortæller lederen af Kattehjemmet Bæklund, Jonna Fals. Derfor valgte man en værdig udgang på hans liv ved at aflive killingen. Den lille killing, som har ellers har kæmpet for sit liv, havde da også mange odds mod sig. Da han blev fundet, havde han en klemmetang om halsen, og i begyndelsen kunne han ikke selv spise, men måtte tvangsfodres. På Bæklund mangler de dog ikke hittekatte, som søger et nyt hjem, langt fra. Man kan selv læse om killingerne på www.fals.dk