Israel

Mislykket

TV-PORTRÆT:8.2. viste DR 2 en såkaldt dokumentarfilm om den hollandske politiker Geert Wilders. Det var ganske klart, at folkene bag filmen havde gjort sig store anstrengelser for at finde noget snavs, de kunne bruge mod den meget populære, men politisk meget ukorrekte hollænder. Da det ikke lykkedes, tog de til Israel, et land, som Wilders er meget glad for, og prøvede at fremstille Wilders mange israelske venner i det værst tænkelige lys, så de på den måde kunne få lidt snavs at kaste på Wilders. Jeg håber, at seerne har kunnet gennemskue det.