Mission possible

Gennem hele januar har der ikke været nogen slinger i valsen.

Tom Cruise bliver 50 år til sommer, men derfor kan man naturligvis godt løbe ned af verdens højeste bygning Burj al-Arab i Dubai.

Tom Cruise bliver 50 år til sommer, men derfor kan man naturligvis godt løbe ned af verdens højeste bygning Burj al-Arab i Dubai.

Når aalborgenserne er gået i biografen, har de villet se "Sherlock Holmes 2". I hvert fald flertallet af dem. Men nu er den film væltet af førstepladsen, og det er sket med bulder og brag. For det er en helt klassisk Aalborg-film - altså en film med masser af bulder og brag, der er tordnet ind på førstepladsen: "Mission impossible: Ghost protocol" Det er Tom Cruise, der nu er tilbage i den fjerde Mission impossible-film, der bringer tilskuerne rundt til Ungarn, Moskva, Mellemøsten, Indien og mange andre steder, mens de udsættes for det ene mere halsbrækkende stunt efter det andet. Det er action, som aalborgenserne kan lide det, og filmen fik da også fem stjerner i denne avis sidste torsdag. På andenpladsen kommer et noget mere fortættet drama. Det er filmen "J. Edgar", der handler om den ekstremt magtfulde FBI-chef gennem en menneskealder: J. Edgar Hoover. På de følgende pladser et par kendte film: Sherlock Holmes som actioneventyr og på fjerdepladsen den danske "Klassefesten", der snart har holdt sig fire måneder på hitlisten. 5: "Løvernes konge 3D". Den 18 år gamle Disney-film er restauraret, finpudset og udsat for det sidste skrig i 3D-animation, og det går åbenbart lige hjem. Sjettepladsen tilhører en film, der endnu ikke har haft premiere. Det er "Min søsters børn alene hjemme". Den film har først premiere i dag, men en enkelt velsbesøgt forpremiere har bragt filmen ind på Top 10-listen. På syvendepladsen den nye danske film "10 timer til Paradis". Den er i distribution i i alt 27 kopier, og i løbet af de første fire dage efter premieren er den set af 5000 i hele landet. 8: "Alvin og de frække jordegern". 9: "Undskyld jeg forstyrrer". 10: "Niceville". Ovenstående hitliste er de mest sete film i BioCity og Metropol i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden