Missons- forbund rammes af tilskudsstop

KAAS: Missionsforbundet Børn og Unges lokalforening i Kaas bliver inddirekte ramt af, at Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) nu smækker pengekassen i for tipsmidlernes støttekroner til foreningen. Baggrunden for den lukkede pengekasse er, at en uafhængig medlemskontrol har vist, at foreningen søger tilskud til flere medlemmer, end der reelt er. Ifølge formanden for Missionsforbundet Børn og Unges lokalforening i Kaas, Erik Ipsen, kommer de også til at mærke de manglende støttekroner. - Konsekvensen bliver, at børnene skal betale mere for at komme på lejre og lederuddannelserne, der bliver arrangeret på landsplan bliver også ramt, siger han. De lokale aktiviteter fortsætter dog som normalt. - Støttekronerne går udelukkende til landsdækkende aktiviteter, så vi bliver ikke direkte berørt her i Kaas, siger Erik Ipsen. Erik Ipsen afviser i øvrigt DUFs påstande om snyd med medlemsstatistikkerne og henviser til, at der er sket en fejl i den måde medlemmerne registreres på. blume