Trafikulykker

Mist ikke modet

Så ser vi det igen: En borger i det danske land er ved at blive kørt over af en offentlig forvaltning,

ARBEJDSSKADE:Så ser vi det igen: En borger i det danske land er ved at blive kørt over af en offentlig forvaltning, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, styrelserne er som offentlig institution, højt hævet over lægelige vurderinger og konklusioner, og kan og har igen tilsidesat domstolens afgørelse. Men kære du, du er ikke alene, mist ikke modet, for du sidder i et system, som på længere sigt vil åbne op for en retfærdig sagsbehandling, fordi der er ildsjæle som dig, der bliver ved, til gavn for andre i lignende situationer. Desværre var en henvendelse til nogle folketingspolitikere få år tilbage, ikke til hjælp for andre i lignende situation, for det gav heller ikke resultat, korrespondancen til Bjarne Laustsen (S), Bent Bøgsted (DF) samt Thomas Adelskov (S), der som den eneste visuelt fremførte sagerne fra Folketingets talerstol, og har i et svarbrev gjort opmærksom på, at der er oprettet et udvalg som på sigt, vil se på sagerne. På sigt er en skændsel for vores demokrati, for de mennesker jeg i mit første brev henviste til, havde ifølge en udsendelsen på Danmarks Radio om arbejdsskader, ventet 5-12–15 år på deres erstatning, sager der var godkendte, mens andre i den lille skare som var udvalgt til udsendelsen, blev som jeg, kørt rundt i manegen, så selv fagforeningen havde ifølge dem givet op. Alle disse mennesker har også gennem mange år kæmpet med deres skader, økonomi og arbejdsløshed på grund af netop arbejdsmæssige sygdom. Alligevel vil Arbejdsskadestyrelsen ikke godkende, hverken lægeerklæringer, Arbejdsmedicinsk rapporter, som disse personer gennem flere år har måtte gennemgå, nej her gives afslag med begrundelse, at styrelsen ikke behøver at rette sig efter disse lægelige konklusioner, de vil drage deres egen, ej heller vil de viderebringe sagerne for Erhvervssygdomsudvalget, som er den instans som kan hjælpe med at godkende sager som arbejdsskade, afslagene begrundes med, det kunne være vi fik ret. Derfor mener jeg, det trods alt, ikke var frimærket værd, for intet konkret, eller endegyldig svar, er der kommet ud af henvendelsen til politikerne, for de samme personer og sikkert andre, havde hørt denne klagesang før, og har stor forståelse for vores frustration. Tak! Men hvad vil det hjælpe nu, efter så mange år?