Mistænk for at putte rottegift i vandet
Sigtet for forgiftning af drikkevand løsladt efter lang afhøring
SYDTHY: Efter en maratonafhøring hos Thisted Politi blev den mand, som tirsdag formiddag blev anholdt og sigtet for at hælde gift i en drikkevandsledning, løsladt igen onsdag.
- Sigtelsen efter paragraf 186 i straffeloven er stadig opretholdt, siger kriminalassistent Erik Krogh Pedersen, der blandt andre afhørte den 61-årige mand.
Paragraf 186 om bevidst forgiftning af drikkevand er meget sjældent brugt og seneste dom er muligvis mere end 50 år gammel.
Kan ikke påvirke sagen
Strafferammen på 10 års fængsel betyder ofte en tur i et grundlovsforhør, men i denne sag vurderede juristerne længe og kom frem til konklusionen, at den 61-årige ikke længere kan påvirke efterforskningen og det heller ikke var en sag, der handlede om at forgifte vandforsyningen til flere forskellige.
- Han nægter ethvert kendskab til sagen, siger efterforskeren.
Erik Krogh Pedersen fortæller, at siden giften blev fundet sidst i oktober, har Thisted Politi arbejdet med sagen og afhørt mange mennesker.
På det tidspunkt var Thisted Vand i gang med at etablere en offentlig vandforsyning til en ejendom. Og et sted, hvor plastrørene skulle svejses, fandt ansatte ved vandforsyningen omkring et halvt kilo rottegift skubbet et stykke ind i det ene rør.
Gift til analyse
Både beboerne på ejendommen, hvor der skulle lægges kommunalt vand ind, og andre, som muligvis kunne have oplysninger.
- Vi kunne konstatere, at rottegiften er af en type, som kun kan købes af professionelle skadedyrsbekæmpere, siger Erik Krogh Pedersen og forklarer, at giften er blevet sendt til analyse.
Da den 61-årige blev anholdt, blev hans bopæl ransaget.
Her fandt politiet rottegift af samme type, som det i vandrøret, men om der er en eventuel sammenhæng, kan de kemiske analyser eventuelt afsløre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.