Mistænkelig bil

Ring straks til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt.

Biler 16. november 2011 12:27

En beboer på Borgergade i Stenild havde en lidt sær oplevelse mandag aften. Ved 22.30 tiden opdagede han en blå bil, som kørte rundt i hans have. På et tidspunkt kørte bilen over i naboens have, men efter nogen tid kørte bilen tilbage gennem hækken. Bilen sad her fast i hækken et stykke tid, og manden gik ud for at se, hvad der skete - og eventuelt for at få fat i bilens registreringsnummer. Her havde bilen fået kæmpet sig fri af hækken, og den nåede derfor at stikke af, inden manden kom om i haven. I følge Himmerlands Politi anmeldte havens ejer først episoden tirsdag formiddag, hvilket var lidt uheldigt. - Havde han bare ringet mandag aften, så havde vi haft en mulighed for at finde den mistænkelige blå bil, siger Johan Nielsen fra politiet. Han opfordrer til at andre, der måtte komme i en lignende situation, straks ringer til politiet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...