Kriminalitet

Mistænkeligt salg fra bagagerum

Politiet vil gerne have en snak med fører af hvid Toyota kassevogn med uens nummerplader

Arkivfoto

Arkivfoto

HIRTSHALS:Et mistænkeligt salg af diverse ting og sager fra en hvid Toyota kassevogn fik torsdag et vidne til at alarmere Nordjyllands Politi i Hjørring.

Salget foregik på Sydvestkajen i Hirtshals, hvor kassevognen var parkeret og et par udenlandsk talende mænd tilbød folk at købe generatorer til strømproduktion.

- Generatorerne var tilsyneladende spritnye og i original indpakning. Det gjaldt også andre varer i varevognen, som, anmelderen mente, kunne ligne tyvekoster, fortæller politiassistent John Clemmensen, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Vidnet observerede også det usædvanlige, at den udenlandske nummerplade bagpå den hvide kassevogn - RK 52 VOA - ikke stemte overens med nummerpladen forpå Toyotaen.

- Da vi ankom til stedet med en patrulje, var kassevognen desværre forsvundet. Vi har ledt efter den, men ikke fundet den. Ser nogen Toyotaen, så vil vi da meget gerne lige have et tip. Der var vist ikke tale om et helt normalt bagagerumssalg, mener John Clemmensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst