Drab

Mistænkt for knivdrab meldte sig

KØBENHAVN:Den efterlyste i sagen om drabet på diskotek Søpavillonen i København meldte sig selv til politiet fredag eftermiddag. Manden forventes i dag at blive fremstillet i grundlovsforhør. Han sigtes for med en kniv at have dræbt den 37-årige M'Hamed Seghaou tidligt om morgenen 1. januar under tumulter på diskoteket. Også den dræbtes bror og en tredje person blev ramt af knivstik under dramaet. Vidner har sagt, at den 37-årige forsøgte at dæmpe gemytterne, men det kostede ham altså livet. /ritzau/