EMNER

Mistanke til post til USAs ambassade

KØBENHAVN:Et par mistænkelige breve til USAs ambassade fik politiet til i går formiddag at sætte et større sikkerhedsapparat i gang. Dag Hammarskjölds Alle blev afspærret, og forsvarets eksperter blev tilkaldt for at fjerne posten, oplyser politiet. Afspærringen varede i cirka en times tid. Ambassaden modtog om morgenen to kuverter i A5-størrelse, og medarbejderne fandt kuverterne så usædvanlige, at man besluttede at ringe til politiet. Københavns Politi fik derefter afspærret gaden, mens forsvarets ammunitionseksperter blev tilkaldt for nærmere at kontrollere posten. Kuverterne blev gennemlyst, og det viste sig, at indholdet var ufarligt, oplyser politiet. /ritzau/