Mistede alt for anden gang

Efter branden søndag i Sønderhå er en familie indkvarteret i et sommerhus.

Søndag morgen blev et hjem i Sønderhå raseret af brand, hvorved en 33-årig kvinde og hendes tre børn mistede alt. Trin for trin er de ved at få styr på tilværelsen igen. Arkivfoto: Peter Mørk
EMNER 3. januar 2007 23:00

Søndag morgen oplevede 33-årige Hanne et sandt mareridt, da hun i hast måtte redde sig selv og sine tre børn ud af familiens hjem, før en brand i et nærliggende værksted bredte sig og fortærede alt, hvad hun og børnene ejede. Det er blot seks år siden, at familien ligeledes var udsat for en altødelæggende brand, efter at brandvæsenet i 1998 var tilkaldt ved ild i en staldbygning, og det er fortsat uvirkeligt for Hanne, at ulykken igen har ramt hende. - Gudskelov har jeg mine børn. Alt andet kan købes igen, siger hun. Branden opstod i et nedlagt tømrerværksted nær beboelsesejendommen på Legindvej i Sønderhå, hvor Hanne har boet til leje de seneste to år. Det var Hanne selv, der opdagede branden tidligt om morgenen. - Jeg var gået i seng ved firetiden. Jeg havde ligget og læst, da jeg må have blundet lidt, for jeg vågnede ved, at natlampen slukkede. Lyset i vækkeuret var også væk, fortæller hun. Hanne fornemmede røg men tænkte først, at det ikke kunne passe. Nu ville hun op og udskifte den sikring, der måtte være sprunget. Fra soveværelsevinduet så hun det rødlige lysskær, som hun i første omgang mente kom fra fyrrummet. Kan gå stærkt - Jeg ved, det kan gå stærkt, så jeg skulle bare have børnene ud, fortæller hun. Både soveværelset og børnenes værelser befandt sig på første sal og det var bælgmørkt på loftet, så Hanne blev ved trappen, mens hun råbte til de to døtre på ni og elleve år, at de skulle skynde sig at blive klædt på og komme ud. Drengen på fem år havde sovet hos hende, så ham havde hun fat i. Få minutter senere stod familien udenfor huset uden ret meget tøj på, og Hanne fik sine børn gelejdet ind i bilen, hvor hun fik trykket 112 på mobiltelefonen. - Min næste tanke var at få hunden ud, men huset var så tæt af røg, at det skulle jeg bare ikke ind i. Heldigvis for familiens firbenede ven kom en ung mand tililende, og han vovede sig ind i køkkenet og fik åbnet døren til det fri. Imens ringede Hanne på hos den nærmeste nabo, der ikke åbnede og fik alarmcentralen til at telefonere til adressen. Det viste sig senere, at naboen ikke var hjemme. Det blæste så voldsomt, at hele det brændende hus blev raseret i løbet af halvanden time. Naboer tog sig venligt af Hanne og hendes børn. Sørgede for husly og morgenmad. - Det er dejligt, de inviterer os. Men man får også dårlig samvittighed. Det er det andet hold naboer, vi forstyrrer midt om natten, lyder det mat fra Hanne. Heldigvis gik der kun få timer, før forsikringsselskabet stillede et sommerhus i Vorupør til rådighed for familien. Ligeledes har de fået et erstatningsbeløb forlods udbetalt, så de har kunnet anskaffe sig de mest nødvendige ting. Allerede søndag var Hanne hos købmand Hillgaard for at købe mad, sko, håndklæder og et par vaskeklude. Flinke folk havde givet dem tøj og videobånd. Kun de færreste kan forestille sig, hvordan det er at miste alt - fra uerstattelige familiefotos til papirark med policenummer, møbler og julegaver. Galgenhumor - Vi har indført lidt galgenhumor. Børnene siger: mor, kan du ikke lige hente det og det i skuffen. Hvad skal vi ellers gøre. Hvis vi sætter os til at hyle i en rundkreds, kommer vi ikke herfra. For Hanne er det alligevel smerteligt at se, hvordan børnene lider under tabet. En datter var for eksempel særlig glad for et pennalhus fyldt med viskelæder, som hun havde fået i en pakkeleg. Børnenes marsvin omkom i branden og kattekillingerne løb væk. - Som voksen kan du godt sige: skide være med den stol eller den røremaskine. Det er kun ting. Men det kan du ikke forklare et barn, lyder det trist fra Hanne. Hun håber at få hjælp fra skolen og børnehaven til at få åbnet op for de forknytte sind. For samtidig med bearbejdelsen af den voldsomme hændelse skal de mange praktiske ting ordnes. I går var familien ude for at købe skoletasker, pennalhus og lidt nyt tøj til børnene. Onsdag var Hanne ved brandtomten sammen med en taksator, og så er hun ved at lave en inventarliste. Om få uger håber hun at have fundet en ny bolig i Snedsted-området. - Der er ikke andet at gøre end at sætte den ene fod foran den anden, siger hun. Hvad er du mest ked af at have mistet ved branden? Hanne sidder stille og ser frem for sig nogle sekunder. - Jeg har mistet troen på, at sådan noget kun sker for naboen. lone.laerke.krog@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...