Mistede fjerdeplads uden at spille

AARS:Tirsdag aften tager Aars H’s håndbolddamer i Jyllandsserien hul på anden halvdel af turneringen, når Flauenskjold IF gæster Østermarkens Idrætscenter. Det unge Aars mandskab mistede i weekenden sin 4 plads til Løgstør HK uden dog selv at spille. Med en sejr i årets første kamp generobrer Aars damerne fjerdepladsen. I øvrigt synes muligheder for en sejr indenfor ganske god rækkevidde for hjemmeholdet, der uden større besvær vandt det første indbyrdes opgør i efterårets indbyrdes opgør. I tabellen ligger Aars damerne også bedre til end Flauenskjold, der har seks point, fem mindre en hjemmeholdet der kan øge sit forspring til gæsterne. Ligesom en sejr betyder der kun er fire point op til andenpladsen.