Færdselsforseelser

Mister kortet efter bilræs

AALBORG: Farten var mindst 120 km/t, da to mænd kørte om kap i Nørresundby. Det koster dem begge et halvt års ubetinget frakendelse af kørekortet og bøder på 4000 og 4500 kroner. Politiet havde sidste år fået en anmeldelse fra en vægter om, at der var bilræs i et industrikvarter, og da patruljevognen rullede om hjørnet ved Tagholm, nåede de lige at se starten på kapløbet: To biler holdt side om side med en starter imellem, og da starteren havde sænket armene, fik den hvad remmer og tøj kunne holde. Patruljevognen forsøgte at følge efter, men politifolkene måtte slippe, da speedometernålen nåede 120 km/t. På det tidspunkt blev farten fortsat accelereret. De to bilister på 26 og 34 nægter, at de kørte om kap og hævder, at de bare var på vej hjem. Begge har anket til Vestre Landsret. term