Hirtshals

Mistillids-dagsorden blev stemt ned

HIRTSHALS: Bestyrelsen bag Efterløns- og pensionistklubben SiD Hirtshals-afdelingen undgik forleden mistillid fra medlemmerne. Der var ellers fra 94 af klubbens medlemmer indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Her var hovedpunktet på dagsordenen forslag om at udtale mistillid til klubbens formand Kurt Nygreen og den øvrige bestyrelse bestående af Bent Christiansen, Kurt Jensen og Ellen Berg. Efterfølgende var der på dagsordenen sat valg af ny bestyrelse på som punkt. Men sådan gik det ikke. Dagsordenen med forslaget om mistillid blev nedstemt. 117 af de fremmødte medlemmer stemte nej til dagsordenen, mens 32 stemte for og to stemmer var blanke. Således er bestyrelsen fortsat den samme, og formand Kurt Nygreen har fortsat svært ved at forstå hvad baggrunden om mistilliden egentlig er. Og dette var han tilsyneladende ikke ene om, da der ifølge formanden var en del på mødet, som rejste og spurgte, hvad det her egentlig gik ud på. henry