Hobro IK

Mistrati: Vidste, at jeg kunne præstere i Superligaen

Vito Hammershøy-Mistrati har fået en god start i Hobro

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:I sommer hentede Hobro IK Vito Hammershøy-Mistrati i FC Helsingør, og det har himmerlændingene hidtil ikke haft nogen grund til at fortryde.

Midtbanespilleren har efter mange år i den næstbedste række øjeblikkeligt fået succes i Alka Superligaen.

- Det går selvfølgelig lidt hurtigere i Superligaen, men ellers synes jeg egentlig, at det har været et nemt spring at tage. Jeg har hele tiden vidst, at jeg også kunne præstere i Superligaen, men det er selvfølgelig rart, at jeg nu også har bevist det, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Otte point i sæsonens første fem kampe har givet Hobro-holdet en god sæsonstart, men Vito Hammershøy-Mistrati ser også frem til, at modgangen melder sig.

- Alt er nemmere, når der er god stemning, men for mig handler det også om, at jeg skal være stærk, når vi ikke lige vinder i tre kampe i træk. Jeg vil ikke sige, at jeg glæder mig til modgangen, men jeg ser frem til den udfordring, for den kommer helt sikkert på et tidspunkt, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Studenter får alligevel lov til at fejre det med studenterkørsel
Luk