Misvisende tal

Tirsdag 6.12. gik landets medier i selvsving over en undersøgelse, bestilt af DA, o kontanthjælpsmodtageres vilje til at påtage sig et arbejde. Angiveligvis skulle en tredjedel af de adspurgte kvinder have sagt, at de ikke ønskede et arbejde.

Senere på dagen kunne "Orientering" på P1 afsløre, at der ikke er fugls føde på den sag, da det statistiske grundlag er uendelig tyndt, og da de muligvis rimelige begrundelser for svarene var taget ud af undersøgelsen. Inden da havde en række politikere, herunder såvel beskæftigelses- som statsminister nået at udtrykke dels, at de følte sig personligt stødt over den moralsk forkastelige opførsel, der udvistes, og dels lovet nye redskaber til overvågning og kontrol af de formastelige. Orienterings pointe er, at undersøgelsen ikke kan tages til indtægt for den udbredte forargelse, men det er ikke min pointe med dette indlæg. Da jeg tidligt tirsdag morgen læste om undersøgelsen var min reaktion, at selv hvis det var sandt, da dækker det jo over et glædeligt budskab: Undersøgelsen siger, at 65 pct. af kvinderne ønsker et arbejde, og at 95 pct. af mændene gør det samme. Lægges tallene sammen, betyder det, at 80 pct. af de adspurgte kontanthjælpsmodtagere ønsker et arbejde. Læg hertil, at vi ikke ved noget om hvilke rimelige grunde de 20 pct. evt. kan have til at sige nej. 80 pct. er jo i virkeligheden i dagens Danmark et meget højt tal. Forestil jer, at det var hele landets befolkning, der var blevet spurgt. Tænk på, hvor stort ståhej en efterlønsreform og en forhøjelse af pensionsalderen har medført. Tænk på, at tæt ved halvdelen af landets befolkning er på en eller anden form for overførsel. Og tænk på, at det ganske rigtigt er således, at forskellen mellem kontanthjælpen og et lavtløns job ofte er forsvindende lille. Selv i den situation ønsker 80 pct. af en gruppe mennesker, der må formodes alt andet lige at have knap så gode erfaringer med arbejdsmarkedet, at de kunne få sig et job! Pointen er, at undersøgelsen, som P1 har vist, er misvisende, men selv hvis den ikke var, burde den tages til indtægt for det stik modsatte af, hvad den blev. Undersøgelsen burde være et wake up call til alle de politikere, der af gud ved hvilke årsager, stadigt sværger til den vulgærliberale idé, at det eneste, der motiverer mennesker, er penge. Undersøgelsens 80 pct. kunne være et bevis på, at der er så meget andet, der motiverer os, og på at man også i 2011 bør være forbeholden, når de velhavende forarges over de fattiges fråseri.