EMNER

Mobiladgang koster på stor avis

WASHINGTON:Den amerikanske avis Wall Street Journal meddeler, at det er slut med gratis adgang til avisens netavis med mobiltelefoner som iPhone og Blackberry, der kan gå på internettet. Wall Street Journal sagde torsdag, at det fra 24. oktober vil koste to dollar om ugen at få mobiladgang til netavisen. Et mobilabonnement kan dog kombineres med et abonnement til printavisen eller WSJ.com, og mobildelen vil så kun koste en dollar. Avisen er en del af selskabet News Corp., som ejes af Rupert Murdoch. Han har tidligere bebudet, at det kommer til at koste at få onlineadgang til hans medier./ritzau/AFP