Hjernesygdomme

Mobilen kan give dig migræne

Snakker du meget i mobiltelefon, har du større risiko for at få migræne eller at blive svimmel. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Mobiltelefonbrugere får oftere ondt i hovedet, ifølge en stor undersøgelse.

Mobiltelefonbrugere får oftere ondt i hovedet, ifølge en stor undersøgelse.

Undersøgelsen af mobilbrugeres eventuelle sygdomsrisiko bygger på helbredsoplysninger fra 420.000 mennesker, der havde mobiltelefonabonnement i årene 1982 til 1995.Der er ikke noget, som tyder på, at man har større risiko får at få alvorlige sygdomme som demens, sklerose, parkinsons, epilepsi eller kræft, hvis man taler i mobiltelefon. Men undersøgelsen viser, at mobilbrugere oftere fik stillet diagnoserne migræne og svimmelhed. Faktisk 10-20 procent oftere end folk, der ikke brugte mobiltelefon. Den forøgede forekomst bør undersøges nærmere, mener forskerne: - Migræne og svimmelhed er normalt ikke noget, man kommer på hospitalet for. Men det er ikke helt udenfor den biologiske forståelse, at der kan være en sammenhæng mellem udsættelse for elektromagnetiske felter og migræne. Der kan være andre forklaringer end en direkte sammenhæng, men det vil vi nu undersøge nærmere, siger overlæge dr.med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse. Hovedpine af stress? Andre mulige forklaringer på mere migræne og svimmelhed hos mobilbrugere kan være, at de ofte arbejder hårdt og længe og udsættes for stress, at de reagere hurtigere end andre på ubehag og går til lægen. Eller - det kan være et tilfældigt, mener forskerne. Kræftens Bekæmpelse er nu i gang med en ny, stor undersøgelse af, om der er en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og risikoen for at få forskellige sygdomme. Tal håndfrit - Vi tror, at hvis der er sundhedsrisiko forbundet med at tale i mobiltelefon, så vil det sandsynligvis være noget neurologisk. Så opfordringen lyder: Brug mobilen til SMS’er og brug håndfrit sæt, når du taler i telefonen, siger overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse. Læs mere i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE om undersøgelsen af sygdomsrisiko ved mobilsnak.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk