EMNER

Mobilkunder køber katten i sækken

De nye mobiler har i stigende grad knas med antennen viser undersøgelse fra Forbrugerrådet

Der er stor forskel på kvaliteten af antennerne på mobiltelefonerne. Arkivfoto
Der er stor forskel på kvaliteten af antennerne på mobiltelefonerne. Arkivfoto Scanpix Denmark

DANMARK: Dårlig dækning og et spild af tusindvis af kroner.

Det er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten situationen for titusinder af danskere, der hvert år investerer i en ny mobiltelefon, for nutidens avancerede mobiltelefoner har i stigende grad knas med antennen.

Forbrugerrådet har siden starten af 2011 testet 228 mobiltelefoner. 50 pct. får karakteren god, mens antennekvaliteten på resten er middel eller under middel.

Ubrugelige telefoner

- Der er telefoner, som på det nærmeste er ubrugelige, hvis man bor steder, hvor mobildækningen ikke er så god. Og det bør kunderne da vide, når de skal købe ny telefon, siger Martin Salamon, chefkonsulent og teleekspert i Forbrugerrådet.

Alligevel må forbrugerne lede forgæves efter præcise oplysninger om antennekvaliteten, når de køber ny mobiltelefon. Også selv om telebranchen støtter Forbrugerrådet.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har tidligere lovet forbrugerne mulighed for at sammenligne antennekvaliteten.

Men en mærkningsordning kan have lange udsigter, for ministeren afviser at gå dansk enegang for at hjælpe mobilkøberne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden