EMNER

Mobilsnak i HD

Er du træt af skrattende og svært forståelige mobilsamtaler? Så er der håb forude.

Den nye "HD Voice" teknik leverer nemlig den mest markante forbedring af lydkvaliteten siden mobiltelefonens opfindelse. Det lover TDC, som nu er klar til at udrulle teknikken - i første omgang til erhvervskunderne. Den forbedrede lydkvalitet koster ikke ekstra. Men gevinsten opleves kun på 3G-nettet, og desuden skal telefonen i begge ender af samtalen understøtte teknikken. HD Voice er standard i de fleste nye mobiler fra Nokia og Sony Ericsson. Tjek selv det dramatiske spring i lydkvalitet på: www.kortlink.dk/8tqv.