Øster Hurup

Mobilt højttaleranlæg i multihus

Øster Hurup Multihus gik ikke forgæves, da man bad Mariagerfjord Kommune om tilskud til et mobilt højttaleranlæg til 20.000 kroner plus moms, og som kan benyttes i alle lokaler.

Det bliver der brug for, eftersom foreninger og organisationer flittigt benytter multihuset til kurser, orienteringsmøder og generalforsamlinger. Bestyrelsen satte dog ikke støttebeløb på ansøgningen, så den takserede kultur- og fritidsudvalget til 5000 tilskudskroner.