EMNER

Mobiltelefonen er farligere end masten

STRÅLING:Mange har i den senere tid udtrykt bekymring for, at strålingen fra de mange mobiltelefonantenner, som opstilles overalt i byerne, kan udgøre en sundhedsrisiko især for børnene, hvis antennerne placeres f.eks. på skoletage eller i øvrigt tæt på, hvor børn opholder sig i længere tid. Senest har Ole Henrik Laub (19/8) givet udtryk for sin betænkelighed ved de antenner, som netop er opsat på Codanhus, idet han frygter for liv og helbred for de mange mennesker, som færdes omkring Springvandspladsen. Som ingeniør med mange års erfaring med radarsystemer må jeg måske formaste mig til at forsøge at berolige de mange bekymrede med nogle kendsgerninger om mobiltelefonantenner, som jo i sagens natur skal skabe forbindelse med de ibrugværende mobiltelefoner. Antennens modtagerdel registrerer et signal fra mobiltelefonen, når den tændes eller kommer inden for rækkevidde. Hvis afstanden er stor, er det modtagne signal svagt, hvorfor antennen sender besked til telefonen om at sende med større effekt (flere milliwatt), og omvendt, hvis telefonen er tæt på antennen, reduceres telefonens udstrålede effekt automatisk. Da den største strålingsrisiko udgøres af mobiltelefonen selv, som jo normalt holdes op mod øret, er det altafgørende, at telefonens udstrålede effekt er så lav som muligt eller med andre ord, at telefonen er så tæt som muligt på antennen. Beregninger viser, at der kan være op til 10.000 gange mindre strålingsrisiko i forhold til risikoen ved en antenne placeret i stor afstand (500 m) fra brugeren. I samme forbindelse er det måske værd at nævne, at i stedet for at bekymre sig over de unges overvældende brug af mobiltelefonen til at udveksle SMSér, skal man glæde sig over, at det betyder, at telefonen det meste af tiden holdes væk fra hovedet og derfor udgør en langt mindre strålingsfare end ved længerevarende telefonsamtaler, idet den udstrålede effekt som bekendt falder med kvadratet på afstanden (til hovedet).