Mobiltelefonen kan afløse turistguiden

Interessen størst i udlandet

Claus Hol­men, di­rek­tør i aal­bor­gen­sis­ke N’volve, hå­ber, at fle­re nord­jyske tu­rist­virk­som­he­der får øj­ne­ne op for mo­bil­te­le­fo­nens mu­lig­he­der. foto: Tho­mas Gaards­mand

Claus Hol­men, di­rek­tør i aal­bor­gen­sis­ke N’volve, hå­ber, at fle­re nord­jyske tu­rist­virk­som­he­der får øj­ne­ne op for mo­bil­te­le­fo­nens mu­lig­he­der. foto: Tho­mas Gaards­mand

AALBORG:I stedet for at slæbe rundt på et festivalprogram eller en turistguide kan du i fremtiden tænde mobiltelefonen og få det hele at vide. Det tilbyder den aalborgensiske kommunikationsvirksomhed N’volve, som arbejder med serviceprogrammer til mobiltelefonen. - Programmet ligger på telefonen, og man kan så finde vigtige informationer om det sted, hvor man er. Det kan være, når man rejser, er til festival eller på skiferie, fortæller Claus Holmen, direktør i N’volve. Nordjysk træghed - Service på mobiltelefonen henvender sig til steder, hvor der er mange mennesker, og hvor man har brug for informationer om, hvad der sker, siger Claus Holmen. Det kan være oplysninger om programændringer, restauranter eller arrangementer i området. Ting som i dag står i bøger og blade. N’volve har oplevet, at det er svært at finde kunder i Nordjylland, som vil investere i serviceprogrammer til mobiltelefoner. - Nordjylland er mobiltelefonens danske hovedstad på grund af de virksomheder, der findes her, og de ingeniører, som uddannes på universitetet. Vi skal vise, at vi ikke blot taler om mobiltelefoni, men at vi også selv bruger mobiltelefoni. Dertil er vi ikke nået endnu, mener Claus Holmen. Dana Cup mulig kunde Det går dog fremad. N’volve har leveret et program til Danparcs Feriecenter og forhandler i øjeblikket med fodboldstævnet Dana Cup om et mobil-service-program. Der er også to projekter i gang med Tivoli og DSB. Anderledes stor risikovillighed har N’volve mødt i udlandet. Blandt andet i Norge og Sverige, hvor virksomheden har leveret programmer til et skicenter. - Vi har ændret strategi, når vi sælger vores produkter. Kunden skal i højere grad betale for mængden af service, som bruges, og bliver ikke tvunget til store investeringer. Vi håber, det kan få flere med på serviceminded mobiltelefoni, siger Claus Holmen.