Mobiltest: Sonys solstråle

Vi tester mobilen Sony Ericsson Xperia ray. En solstrålehistorie? Få svaret her.

Peter Witten,
Sony Ericssons nye mobil Xperia ray har et smalt og elegant design.
EMNER 18. oktober 2011 11:24

Sony Ericsson fortsætter med at sende Android-smartphones på markedet, og en af de nye modeller er Xperia ray. Mobilen er ganske slank og handy. Den vejer 100 gram og er kun knap 1 cm tyk. Bagsidedækslet føles lidt gummiagtigt, og det gør, at mobilen ligger godt i hånden. God skærm - godt kamera Touchskærmen på 3,3 tommer (480 x 854 pixels) er lysstærk og skarp, og hvis man afspiller det medfølgende filmtrailer-videoklip, ser det glimrende ud på skærmen. Styresystemet er Android version 2.3 ("Gingerbread"), og mobilen har en 1 GHz processor. Kameraet kan tage 8 megepixel-fotos og optage HD-video (720p), og kvaliteten er helt okay. Man kan tage ganske gode fotos med Xperia ray, som dog kun har LED-blitz, ikke rigtig blitz. Mangler HDMI-stik Mobilen kan det samme som mange andre Android-mobiler - den har Wi-Fi, DLNA, A-GPS osv. Xperia ray er generelt en glimrende mobil. Bedre end de billigste Android-mobiler - og en oplagt mulighed, hvis du vil have en model, der ikke koster lige så meget som de allerdyreste Android-topmobiler, f.eks. Samsungs Galaxy S II (som er bedre). Dog savner jeg et HDMI-stik på Xperia ray her. Det ville være et ekstra plus. Et godt køb Xperia rays flade og smalle design, og dens lækre "feel" i hånden, er et klart plus. Skærmen er ikke kæmpestor, og det er en fordel, når mobilen skal i jakkelommen. Sony Ericsson Xperia ray er set på nettet til priser fra ca. 2200 kr., og det gør den til et godt køb. Vi giver derfor mobilen bedømmelsen fem af seks mulige stjerner. Mere om Xperia ray her .

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...