Lokalpolitik

Mod på fremtidens struktur

Strukturkommissionens rapport er som bekendt udkommet, og siden hin januardag på Vingstedcentret i Vejle har debatten i medierne været intens. Anbefalingerne er utvetydige: Der er behov for en fremtidsorienteret reform af den offentlige sektor. Vejen fra disse anbefalinger og til et færdigt politisk forslag er alt andet end nem. Mange forhindringer og blokeringer skal overvindes først. Allersværest er den følelsesmæssige side af sagen og dernæst alle de skjulte dagsordener med indbyggede særinteresser. Det første er reelt nok og bør respekteres. Det sidste bør optrævles og udstilles som det, det er: Egoisme og snæversyn. Som borger, byrådsmedlem og borgmester i en af de mange kommuner, der har en størrelse, som ifølge anbefalingerne fra kommissionen skal lægges sammen med andre for at kunne løse større opgaver i fremtiden, er det helt klart, at der er mange følelser på spil. Man er glad for det, man har. Kommunen har fungeret og fungerer stadigvæk godt. Hvorfor så lave noget om? Det er alt sammen meget forståelige reaktioner og vel også umiddelbart den typiske holdning hos mange borgere og lokalt folkevalgte. Alligevel bør man bearbejde disse følelser og ikke helt give sig dem i vold. Reelt set er behovet for justeringer af strukturen nemlig opstået som følge an en mangeårig udvikling, der har givet kommunerne, der blev dannet for 34 år siden, langt flere og langt mere komplekse opgaver. Hertil kommer hele den teknologiske udvikling med en højere og højere grad af digitalisering - en udvikling, som vi kun har set den spæde begyndelse til. Ved at udnytte digitaliserigens fordele kan vi skabe et højteknologisk samfund i international topklasse. Desuden er der et politisk ønske om at styrke det kommunale selvstyre og decentralisere opgaveløsningen endnu mere. Det kan kun ske ved at etablere større kommunale enheder, end det typisk er tilfældet i dag. Faktisk er 213 af landets 271 kommuner under 20.000 indbyggere. Derfor er det vigtigt i den nuværende situation at turde tænke nye tanker og at have modet til at se muligheder, der kan være med til at skabe fremtidsorienterede rammer for det danske samfund. Hvis man vil forbedringerne, må man også tåle forandringerne. Det nytter ganske simpelt ikke noget, at vi læner os tilbage, fordi vi eksempelvis er "bange for at blive opslugt af en anden og måske større kommune eller et andet amt." Det er alt andet lige udtryk for en både bagstræberisk og fremtidsangst holdning. De borgmestre og kommunalbestyrelser, der falder for denne måde at møde arbejdet med en kommunalreform på, sætter blot sig selv uden for indflydelse. I stedet er vi alle nødt til at få hænderne op af lommerne, så vi aktivt og konstruktivt kan være med til at sikre fremtidens offentlige service. Hvem blev således "opslugt af andre" ved den seneste kommunalreform i 1970? Ingen! Nu kæmper en del tværtimod med næb og kløer for at bevare de kommunedannelser, mange også dengang var mange for og modstandere af. Strukturdebatten bør primært handle om at have mod på fremtiden og ikke om at være bange for den og se fjender alle vegne. Initiativet til arbejdet med at gennemføre en kommunalreform kommer jo ikke fra hjerteløse og kolde centralister, men er opstået som følge af et reelt behov og ud fra et ønske om at styrke nærdemokratiet ved at lægge så mange opgaver som muligt ud til det yderste bæredygtige led, nemlig kommunerne. Ved at være medspillere i den debat og høring, der kører lige netop nu, kan vi være med til at gøre fødselsprocessen for et nyt kommunalt Danmarkskort lettere og kortere. Det tjener os alle bedst. Lad os få en hurtig og konsekvent politisk beslutning og derefter en implementering af den nye struktur, som er administrativt og demokratisk forsvarlig - det er i den forbindelse ikke afgørende, om der afholdes nyvalg til den nye struktur et år før eller senere, men det er afgørende, at det hele kommer godt fra start. Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune. E-mail: seflja@pandrup.dl