Ydby

Mod til at mærke sin krop

De begyndte at løbe for nogle sæsoner siden, og nu snører 100 løbere i BAL skoene og starter ud på klubbens sjette sæson 3. april, med et løbekursus som tyvstart

Rundt regnet 100 har sagt ja til at begynde at løbe i BAL, og nu er de klar til at snøre løbeskoene at bevæge sig ud i klubbens sjette sæson. Foto: Diana Holm
Rundt regnet 100 har sagt ja til at begynde at løbe i BAL, og nu er de klar til at snøre løbeskoene at bevæge sig ud i klubbens sjette sæson. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

YDBY: Bevægelse bevæger.

Bodil Gyldenkerne, formand for de 100 medlemmer i BAL - forkortelsen for ”Begynd at Løbe” behøver ikke mange ord for at begrunde, hvorfor det er en rigtig god idé at bevæge sig, hvis ambitionerne går i retning af af få en anden - og måske også bedre form - også ud over det, der er muligt ved at lægge kosten om og spise sundere. Kostomlægning alene gør det ikke, der skal også tænkes i motionsbaner.

- Man skal turde mærke sin krop, og selvfølgelig gør det ind imellem lidt ondt, men det går heldigvis over, siger Bodil Gyldenkerne, som lørdag varmede op til årets motionssæson med et kursus inden døre i Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter. Lidt af en tyvstart på årets sæson, som officielt er i gang 3. april, når uret er stillet om til sommertid.

Den anden dag i den første forårsmåned blev brugt på at tale udstyr, træningsprincipper og til at finde ud af, hvordan det bedst kan sikres, at motivationen holder ved hos alle, uanset kondital, kilometertid og løbet distance.

Resultater inspirerer

35 af klubbens medlemmer var mødt op. En tredjedel af dem var aktive løbere før, BAL var en realitet. De andre har brugt klubinitiativet til at få gang i benene, og det har da virket, for af de 35 har en løbet en maraton, otte har gennemført en halv maraton - og så er der alle de andre, som er med på kortere distancer og hygger sig med det.

- Vi er et tilbud til bredden, hvor tanken er at nå nogle resultater ved at inspirere hinanden til det. Det er kun for sjov, og det er fritid og fællesskab, siger Bodil Gyldenkerne, som spøgefuldt kalder sig missionær for motion.

Betegnelsen dækker så langt, som når det handler om at sammensætte nogle tilbud, hvor alle kan følge med. For det er ikke sjovt for den, der altid halser bagefter de andre, men det er nemt at ændre. Det kræver bare en anderledes holdsammensætning.

Bedre ved fælles hjælp

- Vi har nogle løbere, som gerne løber 15 kilometer og længere. For sjov kaldte vi dem ”de vilde og gale”. Det var ment som en kompliment, men det virkede modsat på nogle, som blev lidt skræmt af det med at være vild og gal - og det skal man heller ikke være, siger Bodil Gyldenkerne.

Meldingen er den samme fra lørdagens coach, Jørgen Frank Rasmusen.

- Der må godt være lidt konkurrence, for det gør det sjovere at få pulsen op, men det er vigtigt at bevare løbeglæden. Også blandt de, der ikke løber langt og hurtigt. De hurtige skal nok følge med og holde fast, men de skal også huske, at hjælpe de andre med at blive bedre, og skal deres løbeglæde bevares, bliver den det ikke, hvis de skal være bagefter hele tiden, men ved at alle mødes, hvor man starter, siger han.

- Det er vores opgave som klub at sikre, at vi også lever op til det og sikrer alle en mulighed for at være med, siger Bodil Gyldenkerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden