Model sagsøger Mad Men

Der må være penge at hente i at være med i introen til tv-serien Mad Men, mener en tidligere model.

Model sagsøger Mad Men

Da Gita May Hall i 1950'erne sagde ja til at være model i en reklame for hårspray fra firmaet Revlon, havde hun ikke i sin vildeste fantasi troet, at billedet af hende ville blive berømt igen 60 år senere.

Men billedet bliver brugt som en del af introen til den populære tv-serie Mad Men, der handler om reklamebranchen og folkene i den i 1950'erne, og det har nu fået den tidligere model til at sagsøge produktionsselskabet bag serien.

Hun er nemlig ikke blevet spurgt, om de måtte bruge billedet af hende, og det er hun højst utilfreds med.

Derfor kræver hun penge af folkene bag den Emmy-vindende serie.

- Hall har kun sagt ja til, at det billede måtte bruges i den hedengangne Revlon-kampagne, står der i klagen, ifølge MSN Today.

- Hun har ikke på noget tidspunkt sagt ja til, at hendes billede kunne klippes ud og bruges som et nøgleelement i en tv-series intro uden hendes vidende og med et kommercielt formål, står der.

Modellen sagsøger produktionsselskabet Lionsgate for et større beløb, der ikke er offentliggjort.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.