Modemand med håndelag

Barndommen bød på drejebænk - voksenlivet på modetøj til herrer

Skolevæsen 24. december 2004 05:00

FREDERIKSHAVN: Hænderne sidder som de skal og fingernemt fæstnes nål efter nål for at sikre, at skrædderen får det helt rigtige mål at gå efter. Men det kunne ligeså godt have været drejebænken, han havde haft fingre i. For hænderne var egentligt ment til blikvarer – og havde ikke haft tanke på herre-ekvipering før efter den præliminære eksamen fra Brovst Privatskole. Men det blev et langt liv i herremodens snit fra Handelsskoletiden i Aalborg over læretiden i Brovst og Fjerritslev til ansættelsen i Ikast i Sønderborg Herretøj. Navnet er Finn Nørskov – og frederikshavner det blev han i det øjeblik han tog den forblæste by i øjensyn en hvinende kold januardag 1970. Så var han solgt – og inden længe var forretningen Nyt Tøj købt. - Jamen Frederikshavn er da det flotteste sted i hele Danmark. Og tro ikke, at jeg ikke har været rundt. Jeg har besøgt næsten alle egne af landet. Sejlet i mine ferier i 30 år – og der er intet, der kan måle sig med Frederikshavn, Aalbækbugten og Læsø. Det kan godt være, at Silkeborgsøerne er smukke. Men jeg kvæles langsomt, hvis jeg skal være der ret længe. Mere passioneret kan man næsten ikke omtale Frederikshavn. 5 minutter til alt - Prøv at tænke på, hvad vi har. 5 minutter til en stor dynamisk havn, 5 minutter til havet, 5 minutter til heden og 5 minutter til skoven. Det er her familien Frederikshavn for alvor kan boltre sig, når de har fri. Det kan man ikke andre steder i Danmark. Men gør vi så det? Nej, vi vil hellere have søndagsåbent, og det er ikke en ide, der huer mr. Nørskov. - Jeg er en arg modstander af søndagsåben. Jeg synes, at familierne hellere skulle tage deres børn i hænderne og komme ud og bruge naturen. Som jeg har bemærket det, er det folk, der ellers har kolossal travlt i hverdagen, der evner at planlægge deres indkøb inden for de almindelige åbningstider, hvorimod folk, der dybest set har masser af tid, skal have ekstra åbningstider for at nå det hele. Måske er det bare fordi, de skal have tiden til at gå, og ikke tager imod Frederikshavns gratis tilbud i Vandværksskoven eller på Rønnerne. Men tilbage til tiden før mødet med Frederikshavn. Det med blik- og smedefaget lå inden for barnet Finn Nørskovs fantasiverden. Farfaderen drev nemlig Brovst Blikvarefabrik og Galvaniseringsanstalt, og her var Finn Nørskovs far og onkel også ansat. Blikkander - Min farfar flyttede til Brovst og købte et lille hus med et skur i baghaven. Her startede det hele. Han og farmor begyndte at klippe blik og lave blikkander som litermål. Det var der stor efterspørgsel efter og virksomheden voksede. Under krigen blev Finn Nørskovs far og onkel sendt rundt i landet for at købe pandeplader efter gårdbrande. Disse plader blev oparbejdet, og det kom der nogle fremragende spande ud af. I smedelære? Barndommens fritid blev brugt på fabrikken og alt tegnede til en fremtid der. - Men jeg ved ikke! Pludselig var der alt for meget familie i virksomheden. Fætre og kusiner, og jeg følte, jeg måtte væk, siger Finn Nørskov. Og det kom han. Gennem en kammerat fik han kontakt til indehaveren af et stormagasin, der blandt andet handlede med herreekvipering og her bundfældede ideen om et liv i modens verden sig. Og ideen blev realiseret - og efter endt læretid var det Ikast, der kaldte. Det var modens mekka dengang. Her blev der virkelig arbejdet med stof og tekstiler – og det var mærkbart i modestrømningerne. På den måde var Frederikshavn en meget gammeldags by at komme til og en by, der trods de ni herreekviperingsforretninger var præget af HC's dominans. - Jeg har forsøgt at skabe min egen niche i Frederikshavn. En niche, der bygger på troværdighed og service. Og glæden ved faget er der stadig efter næsten 43 år. For Finn Nørskovs største fornøjelse er at finde præcis det tøj, der har en pasform, der passer kunden. - Det gælder om at finde det rigtige. Hvis man køber en skjorte i et supermarked, får man typisk en vare, der varierer i bredden fra small til X-large. Men hvad med højden? Og hvad med tøj til os nordboer? Tøj skal passe – og det er præcis mit mål ved en hvilken som helst handel at finde noget, der passer og klæder kunden. Byttefødselsdag I dag, 27 december, bliver Finn Nørskov 60 år. Og her står han som de fleste andre 3. juledage i sin forretning klar til at sælge nye varer eller bytte dem, julemanden købte med amerikansk øjemål. Men det bliver også den sidste 3. juledag som aktiv forretningsmand. 1. marts overtages forretningen nemlig af en af de gamle lærlinge, Klaus Johansen, som fra første læredag har sagt: Den her forretning skal blive min en dag. Den dag er nu sat. - Men jeg går først på pension om fem år. Indtil da tager jeg hul på den store afspadseringspukkel, jeg har samlet sammen, siger Finn Nørskov med et slet skjult smil. Og den skal bruges sammen med hustruen Noria på rundtur sommer og vinter i Frankrig, Italien - ja i hele Europa. - Da vi var unge gjorde vi Europa i den gamle Macot. Og vi har stået oppe i tårnet i Pisa - inden det blev lukket. Nu skal vi afsted igen. Og kan vi nyde varmen og slå et slag forbi alperne og tage en piste , så bliver det aktive afspadseringsår lige efter mit hoved, siger fødselaren, der hvad angår bil har droppet nostalgien og i stedet erhvervet en splinterny Folkevogn Touran. Her er der nemlig mere plads end i ungdommens Morris.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...