Moden mand med 100 gram hash i lommen

En 58-årig mand blev søndag anholdt af politiet, efter han gik rundt tæt på kørebanen på nordjysk hovedvej - med lommerne fulde af hash.

Politiet blev søndag kort før kl. 18 kontaktet af flere bilister, der undrede sig over manden, som gik på Aalborgvej mellem Aabybro og Aalborg. Nogle gange gik han faretruende tæt på kørebanen, ifølge politiet. En patrulje rykkde ud og fik fat i manden, og da de visiterede ham, fandt de 100 gram hash på ham. Bestemt ikke nogen lille "klump", forsikrer politiet. Derefter kørte politiet hjem til mandens bopæl i Aalborg, hvor der blev fundet yderligere 40 gram hash. Manden blev anholdt, taget med til afhøring og senere løsladt.