Modent Folketing udbedes

Det ville klæde det danske Folketing, hvis dem, som var valgt ind, kunne opføre sig som voksne mennesker og ikke som børnehavebørn.

EMNER 18. oktober 2011 06:00

Der er åbenbart nogle, som kun er valgt ind på deres negative holdninger til kongehuset, og som ikke mindst demonstrerer disse holdninger i folketingssalen. De enkelte medlemmer har da lov til at have deres egne meninger og holdninger, herunder også til kongehuset, men når de ligefrem bruger folketingssalen til at lufte deres ekstreme holdninger under åbningsdebatten, er grænsen for almindelig pli nået. Det er meget umodent og tyder på, at disse politikere ikke tager deres arbejde for hele det danske folk særligt alvorligt. Den slags personer bliver forhåbentlig ikke valgt ind ved næste valg. Der er da meget i dette land, der kan demonstreres imod, og det er jo en ret, som alle borgere har i et demokratisk land, men det skal ske på et passende tidspunkt, et passende sted og ikke mindst på en voksen måde. Folketingets sal er ikke en demonstrationssal, men et sted, hvor alle medlemmer bør arbejde seriøst for hele Danmark og ikke opføre sig som umodne børn. Det er en opgave for statsministeren at få "lært" disse medlemmer noget pli, og hvordan man opfører sig på en moden og voksen måde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...