Moderlige kluk og kaglen i klasseværelset

BLÆRE:Kluk, kluk. Inde i 1. klasse på Blære Skole tripper en skruk høne tilfreds rundt og pikker korn i lille hønsegård. Når de fem nyudklækkede påskekyllinger tumler for tæt på hønsefødderne, får de lærerigt lille hak. Man er vel blevet mor og familieopdrager. Normalt er der ikke høn-segård i 1. klasse på Skolevænget i Blære. Men de tre skoleuger op til påske er heller ikke helt almindelige. Når høns, kyllinger og børn deler klasseværelse, så handler det på en gang om påske, selvstyrende lærerteams og åbne skemaer. Væk er matematik på klokkeslet og morgenens faste dansktime. Nu integreres fagene i projektet. For eksempel har 1. klasse og børnehaveklassen, som har arbejdet sammen om emnet påske, lært lidt om statistik. Man tager 48 æg og lægger dem i en rugekasse på lærerværelset. Gennemslysningen viser, at hanen har været doven. Der er kun liv i de 26. Og da rugefasen er over-stået, at der kun kommer de fem levende kyllinger ud af anstrengelserne, som nu bliver nusset så moderligt om af den rekvirerede skruk-høne. Hvad har man så? Matematik for første og et bevis: - En landmand ville nok ikke have været tilfreds med udbyttet, indrømmer Randi Kristensen, som sammen med to andre lærere har tilrettelagt de tre uger, som via kyllinger, gårdbesøg og undervisning om højtidens traditioner og historie, når hele vejen rundt om påsken. Åbne skemaer og selvstyrende lærerteams bliver stadig mere udbredte. I Blære har man flere års erfaring. - Her har vi efterhånden fundet ud af, at det fungerer bedst som et supplement, siger Randi Kristensen. Specielt de små klasser har brug for faste rammer fra dagens start. I de større klasser forløber dagene mere frit med temaer som middelalderen, fantasirejser ”For fulde sejl” og om tiden, hvor ”Bedstemor og oldefar var børn”. Randi Kristensen ser mange gevinster i de åbne skemauger. - Vi kommer langt omkring emnerne og børnene på de to klassetrin lærer meget af at sammenligne sig med hinanden, siger hun. 8-årige Christina Hjelm Rothmann er slet ikke utilfreds med, at skoledagene i en periode har set lidt anderledes ud. - Det allerbedste er faktisk, at vi slipper for de hårde timer, mener hun. Men hønsefamilien i klassen er nu heller ikke dårlig. - Vi er allesammen henne og se til dem, når vi kommer ind i klassen, forklarer hun. På skolelederkontoret er det også tilfredshed, selvom undervisningsformen bryder med klassiske dyder som de velkendte skoleskemaer og absolut lærerkontrol. - De åbne skemaer giver mulighed for at lave nogen meget alsidige undervisningsforløb, understreger skoleleder Niels Erik Jensen. Og så husker og forstår man bedre noget, man selv har set, påpeger han. - Det er helt anderledes selv at have fulgt et æg, der bliver ruget ud til en kylling end at høre en lærer fortælle om det...