Moderne boliger på 400 år

Det gamle renæssancehus på Lindholmstien 4 er moderniseret fra inderst til yderst

Tømrermester Ferdinand Neergaard Færch købte i 1917 et bindingsværkshus som byggesæt for 1000 kr. Huset havde tidligere stået i Cortesgyde i Aalborg, men måtte vige for nyt og blev pillet ned sten for bjælke. Tømrermesteren placerede huset i sin have udenfor Aalborg og indrettede det med lejligheder. Og han reddede dermed det tre stok høje 1500-tals hus fra ende i den gamle By i Århus, som andre af Aalborg renæssancebygninger. Den forudseende mand havde formentlig ikke forventet, at byen overhalede Lindholmsstien 4. Eller at bygningen over 80 år senere ligger som en smuk erindring om den gamle købstad omgivet af moderne handelsskole, Aalborg Vestbane og boligblokke. Fjernvarme, nye el-installationer, indvendig isolering og loft til kip var ukendte begreber for Færch ligesom køkkener med mikroovn, moderne gaskomfur og varmluftsovn samt fuldautomatisk vaskemaskine og tørretumbler i kælderen. Heller ikke termovinduer havde tømrermesteren mulighed for at kende til, eller at en anden tømrermester mange år senere ville spendere millioner på at renovere hans gamle byggesæt. Kvist Nu er det færdigt, og det glæder den nuværende ejer, Jørgen Pedersen, sig over. Udover vaskeri og værksted er der i kælderen blandt andet et lille gæsteværelse med bad og toilet til overnatning. Huset består af fire lejligheder fra 83 til 87 kvm. De tre lejligheder bliver større, jo højere man kommer op. Karakteristisk ved huset er, at hver etage springer mere frem end den nedenunder. En byggemåde, der gjorde, at man kunne spare på grundarealet i forhold til beboelsesarealet. Undtagelsen er dog husets mindste lejlighed på kvisten. Her bor Lise Hansen med sine to børn på seks og ni år i en lejlighed, der ligner avanceret nybyggeri med synlige bjælker og hems. En moderne hønsestige fører op til hemsen med to soverum, som og bebos af datteren med mulighed for at følge med i stuelivet og bag en dør seksårige sønnike. - Han valgte værelset, fordi han faldt for en sjov hylde, fortæller hans mor om en hylde langs væggen til køkkenet, som kun nås fra sengen. Bag en dør i stuen har Lise Hansen sit soveværelse, mens der i indgangen med adgang til badeværelset ikke er brugt plads på væg og dør. Lys I køkkenet har børnene et lille legebord, mens der på de skrå vægge ikke er meget plads til overskabe. Et par stykker er det dog blevet til ved siden af skortstenen over et bord, der ligesom køkkenbordet er beklædt med linoleum frem for en laminatplade. Lysindfaldet er imidlertid helt fantastisk på denne solskinsdag og leder tankerne hen på en ferielejlighed i syden. Gennem moderne og nytilførte staldvinduer i taget strømmer lyset ind og fordeler sig i lejligheden via hvidmalede loftbjælker, loft og vægge, før det igen smutter ud mod øst, hvor formiddagssolen skaber det sammen fænomen tidligere på dagen. Lise Hansen er glad for sin lejlighed, som hun har boet i siden renoveringen var færdig 1. september. Da havde den stået på i et halvt år. Mens der i Lise Hansens lejlighed er højt til loftet, var det kringlet at give rummene i de andre lejligheder menneskehøjde, som Jørgen Pedersen benævner det. Mange midler er derfor brugt på at hæve og fritlægge de 30 cm brede bjælker, der bærer lejligheden ovenpå. Kringelkroge Kringlet er i det hele taget Lise Hansens lejlighed med blandt andet en udnyttet krog ved siden af skorstenen og hylden på sønnens værelse. Men også i de andre lejligheder er krogene udnyttet frem for at spærre dem af med gipsplader for at spare. Blandt andet er der blevet plads til en lille bruseniche på toilettet som erstatning for et baderum i kælderen. Toilettet er helt nyt i modsætning til husets vinduer, døre og karme. De gamle er bevaret, og på dem er der brugt hundredvis af timer på at slibe og oliere før et nyt lag maling. Og så har de gamle bondehusvinduer fået fortsatsvinduer af termoglas, så de tre lag glas holder kulden fra det gamle hus. Alle vægge i huset er beklædt med isolerende plader indvendigt, fordi de massive mursten gør det umuligt at isolere væggene på anden vis. Problemer har der ifølge tømrermesteren ikke været. Kun en række besværligheder ved at få fat i bestemte beslag, og at nogle af bjælkerne var mere rådne end forventet. Visse steder var de næsten helt væk og måtte helt udskiftes. - Det sværeste ved renoveringen var at finde kvalificerede folk, der tillige er entusiastiske og holder af gamle huse, som det her. Og ikke alle enhver ved, hvordan bindingsværk skal restaureres, siger Jørgen Pedersen, der gennem årene dog har samlet sig en pålidelig flok af håndværkere, som kan deres kram. - Og som brænder for sagen. Branddør Mens Nationalmuseet og Historisk Museum er spurgt til råds under renoveringen af huset, har beboerne selv bestemt indretning og farver i lejlighederne. - Så bliver de mere engagerede, er udlejerens erfaring. - Udgangspunktet har været, om det var noget, jeg selv ville bo i, lyder det fra ejeren, der så vidt muligt har bevaret alt det gamle. Selv den massive yderdør til hver lejlighed med sine gul-tonenede ruder og guldkanter. Men i det ellers nymalede hus trænger de til en gang maling af en eneste årsag. Til ejerens store ærgrelse skal de smukke gamle døre erstattes af tunge branddøre, fordi de fører ud til fortrappen og er eneste flugtvej fra lejlighederne. Og skiftet bliver de, selvom Jørgen Pedersen med egne ord har prøvet alle krumspring for at bevare dem. - Men det er jo af hensyn til beboernes sikkerhed.