Moderne klassekamp

En karikatur på vort samfund kunne være vores tro på det uendelige maniske forbrug, skriver Flemming Nørgaard om Muhammed-krisen

En karikaturtegning er en form for billedkunst, der ikke blot lægger vægt på en fremhævelse af karakteristiske egenskaber ved genstanden, men også på en særlig understregning og overdrivelse af dem. Dette ifølge Nordisk Konversations Leksikon, og de efterhånden ret kendte karikaturtegninger skulle efter Jyllands-Postens oplysninger være karikaturtegninger af profeten Muhammed. Da ingen af tegnerne eller redaktørerne på Jyllands-Posten nogensinde har set profeten Muhammed, er det en påstand. Hvis man så siger, jamen, det skal ikke forstås så bogstaveligt. Det er mere tegnernes opfattelse af islam karikeret gennem tegninger af religionens profet Muhammed, så kan jeg sige, jamen, så kan det også være Anders Fogh Rasmussen. Det er jo i hvert fald, sådan Marianne Jelved opfatter ham. EN KARIKATUR på vort samfund kunne være vores tro på det uendelige maniske forbrug, hvor enhver friværdi og naturressource skal omdannes til umådeholden underlødig konsum, der hænger som kilotung fedt på dets udøvere og omdanner omgivelser til losseplads. En karikatur på vort samfund og dets borgere kunne være en, hvor borgerne i deres frihed har som mål at omdanne sig selv og deres omgivelser til et affaldsprodukt. Muhammed-debatten har fået kirkens folk til at vejre morgenluft. Endelig rykker troen frem i den offentlige prioritet, og de kan blive anerkendt som forkyndere og mæglere, men bare rolig det skyldes alene, at parterne i skudlinien gerne ser, at andre for en stund får opmærksomheden. En hurtig optælling vil afsløre, at antallet af overvægtige og fede langt overstiger antallet af kirkegængere, og her er der tale om en stadig tilvækst, ja sundhedsfolkene taler om en epidemisk tilstand. Det kan kirkens folk ikke prale med. KARIKATURTEGNINGERNE afdækkede, at den harmoni, man med halvt lukkede øjne mener eksisterer i samfundet mellem de fleste samfundsgrupper og samfundsinteresser, ikke er helt så eksisterende. Kapitalen f.eks. er ikke med på den fulde frihed til at ytre sig, fordi kapitalen kun er interesseret i kapitalisering og ikke i karikaturer. Hvis en ypperstepræst er én, der har retten til at tale på de andre præsters vegne, så må direktøren i Dansk Industri Hans Skov Christensen være en af kapitalens ypperstepræster her i landet. Tilbage i januar taler han i et kapitalens hyrdebrev om medfølelse og respekt for de mennesker, der føler sig generet af Muhammed-tegningerne, og efter således at have åbnet vores øjne for kapitalens menneskelighed, må man spørge, hvor var Hans Skov Christensen og kapitalen henne, da man lukkede slagteriet i Hjørring. Det skete jo ikke, fordi slagteriarbejderne er bedre i Polen, end de er i Hjørring. ÅRSAGEN VAR og er det jordiske guld, og med hensyn til fundamentalistisk holdning afviger dyrkelsen og forsvaret af denne jordiske gud, ikke fra den reaktion Muhammed-tegningerne har affødt hos imamer og kaliffer, og hvad de ypperste nu hedder inden for den islamiske tro. Kapitalen er holdningsløs, siger man. Derfor er høje lønninger og karikaturtegninger forhindringer i kapitalens jagt på forrentning, på profit, men det behøver jo ikke at medføre, at kapitalens ejere, hvad enten denne er en friværdi eller en aktiekapital behøver at være holdningsløse. En karikatur på vort samfund kunne også være, at fiskerne år tilbage i tiden har smidt gode spisefisk over bord. Faktisk i utroligt store mængder tidligere end nu. Fiskerne har henvist til EU reguleringer og kvoter som begrundelse for denne fremgangsmåde. De politisk fastlagte regler for udøvelse af fiskerierhvervet nødvendiggjorde denne adfærd, hvis man ville overleve økonomisk som fisker, men derfor behøver man jo ikke at være holdningsløs. MAN KAN iagttage den samme holdning hos landmændene. Der skal laves regler for dyrevelfærd, ellers slår den menneskelige afstumpethed alt for kraftigt igennem. Udnyttelsen af naturens ressourcer synes at give f.eks. fiskerne og landmændene er opfattelse af personligt ejerskab med hvad deraf følger til naturens ressourcer. Hvis målsætningen alene er udnyttelse af ressourcerne sker der en kapitalisering af ressourcerne. Væksten i brugsstørrelserne er sket med henvisning til forrentning af pengekapitalen, mens henvisning til dyrevelfærd, sunde fødevarer eller beskæftigelse ikke har spillet nogen rolle, hvorfor økologisk landbrug ikke er det naturlige men det specielle Da Gud forviste Adam og Eva fra Edens Have skulle de pludselig selv sørge for deres materielle overlevelse ved at Adam i sit ansigts sved dyrkede jorden. Man kan sige, at med de hjælpemidler, der var til rådighed på det tidspunkt, var det ikke nødvendigt med anvisninger eller begrænsninger i forhold til det, Gud havde brugt sine første kræfter på, nemlig at skabe jorden med dens træer og dyr. Siden da eller i hvert fald siden industrielle revolution er det gået stærkt med menneskets evne til at udtænke og forme tekniske hjælpemidler til at udnytte naturens ressourcer. Det menneskelige potentiale for at overleve så materielt overflodsagtigt og behageligt som muligt har langt oversteget troens forestillingsevne. OG HVOR HAR kirkens folk så været henne i spørgsmålet om den moderne teknologisk udnyttelse af Guds største skaberværk? Den økologiske debat er ikke nogen ny debat. Den har foregået i adskillige år uden at troens ansatte har meldt sig i debatten, men det fjerne er måske trods alt mindre konfliktfyldt end det nær. Nu kirkens folk har manifesteret sig uden for kirkens rum, er det rimeligt at spørge, hvor står kirkens folk i udnyttelsen af naturens ressourcer, og det kan også omfatte menneskene Vores forestillingsevne, kombinationsevne og udviklingsevne og vores evne til at omdanne det til noget for mennesket anvendeligt synes uendelig. Dette videns- og konstruktionsmæssige puslespil synes at kunne fortsætte i det uendelige, men der er forskel på vores forestillings- og udviklingsevne og så alles ressourcer til at realisere det. HVIS DEN totale frihed er det ultimative mantra betyder det afskaffelse af forhindringer for udnyttelse af denne frihed, hvad enten der er tale om ytringsfrihed eller økonomisk frihed, og så ser fremtiden ubehageligt ud for de svage menneskelige ressourcer og naturens ressourcer. Der er mennesker, der ikke kan finde en arbejdsplads i vores højteknologi. Ikke fordi arbejdspladsen ikke er der, men fordi de ikke har de nødvendige vidensmæssige ressourcer. De tidligere ansatte på slagteriet i Hjørring blev ikke dataloger eller it-ingeniører eller it-systemudviklere. Det er for énsidigt og fantasiløst alene at satse på en vidensmæssig højteknologisk udvikling af samfundet, og derfor også for ensidigt at satse på, at alle de menneskelige ressourcer kan og skal passe ind i denne udvikling. Hvis Muhammed-erfaringerne skal overføres til det erhvervsmæssig, skal der også være plads i samfundet for erhvervsøkonomisk udfoldelse ud fra andre præmisser end den højteknologiske effektivitet. Der skal være plads til en lavteknologiske effektivitet. HVIS UDVIKLINGEN i fiskeriet følger udviklingen i landbruget og udviklingen i Island, bliver der færre, men større kuttere, ligesom der bliver færre men større landbrug. Det betyder, at Aalborg Universitets baghave, opland bliver tømt for indbyggere og for lokal tilgang. Med den beliggenhed Aalborg Universitet nu en gang har, og hvis navnet fortsat skal have et meningsfuldt indhold og ikke kun være en filial af Århus Universitet, var det måske på tide ud over den globale højteknologisk profil også at opdyrke en lokal lavteknologisk profil. Den alternative lavteknologiske profil har forgreninger til ulandsproblematikken, den har forgreninger til økologien og den har forgreninger til mængden af livsstilssygdomme, som de beskæftigede i den vidensbaserede højteknologi bliver ramt af. Aalborg Universitet har fået ny formand for bestyrelsen, der gerne taler om klassekamp. Her er en udgave af en moderne klassekamp, som han kunne opfordre universitetet til at tage op. Flemming Nørgaard, Senåvej 11, Nørklit, er cand.scient.soc.. E-mail: noerklitmail.tele.dk