Modernisering af dansk rostadion står i stampe

Fonden, der står bag fornyelsen af det nationale rocenter, mangler 36 millioner for at gennemføre projektet.

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommune skal ifølge lokalmediet Gladsaxen i august eller september afgøre, om projektet bag moderniseringen af det danske rostadion skal gennemføres. Foto: Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommune skal ifølge lokalmediet Gladsaxen i august eller september afgøre, om projektet bag moderniseringen af det danske rostadion skal gennemføres. Foto: Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix

Lidt over en fjerdedel af de penge, der skal bruges på at modernisere det nationale rocenter på Bagsværd Sø, mangler at blive finansieret for at kunne gennemføre projektet.

Det skriver lokalmediet Gladsaxen.

Mediet har fået indsigt i et notat fra den fond, der efter krav fra A.P. Møller Fonden skal sikre en professionel og ansvarlig gennemførelse af projektet.

Notatet viser, at der mangler finansiering af 36 ud af 134 millioner kroner. Indtil videre er der kun kommet tilsagn om finansiering af 98 millioner kroner.

Moderniseringen af det nationale rocenter på Bagsværd Sø får konsekvenser for naturen omkring søen, hvor der blandt andet skal fjernes fredskov og levesteder for beskyttede flagermus, skriver Gladsaxen.

Det kan ifølge lokalmediet være årsagen til, at fonde har takket nej til at finansiere projektet, da de allerede har forpligtet sig til ansvarlig miljøadfærd.

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommune skal ifølge Gladsaxen i august eller september afgøre, om projektet skal gennemføres.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden