Fodbold

Modeshow og fodbold trak folk til fest

TREKRONER:Arrangøren af sommer- og sportsfesten på Trekroner Stadion -TGF 98 - kan fortsat glæde sig over stor tilslutning til de seks dages festligheder. På andendagen, i søndags, var der endnu en gang fuldt hus i det store telt på festpladsen. Denne gang gjaldt tilstrømningen modeshow. Modeller fra butikkerne Sportmaster, Hokus Pokus, Oliver og Taka Pels viste nyheder inden for beklædning til hverdag, fritid og fest. Der var også god tilslutning til de indledende fodboldkampe for serie fem hold i Peugeot Cup. Vinderne af de indledende kampe, som mødes i finalen onsdag aften, er Ørebro og Klim. Resultaterne i de indledende kampe blev: TIF- Hjortdal 2-2, FIF-Klim 1-4, Hjortdal-Ørebro 1-4, Arentsminde FIF 1-4, TIF- Ørebro 2-5, Klim-Arentsminde 2-2. I aften byder sommerfesten på firma/gadeturnering i fodbold.