Detailhandel

Modeshow til at stimulere lokalhandel

Byens tøjbutikker opruster med nyt initiativ, mens andre specielforretninger lukker ned

SINDAL:Ved flere indkørsler til byen kan bilister og andre trafikanter i øjenkrogene iagttage tomme butikslokaler, og senest har Linderum Antik fjernet alt fra butikken fra hjørnet af Jernbanegade/Vestergade for at fortsætte forretningen i Linderum. Og siden juni måned har den tidligere Kop og Kande butik ved indkørslen til Pak-hustorvet stået gabende tomme. - Vi ville meget gerne have en ny isenkræmmer og jeg har prøvet et par ting, men det er ikke lykkedes. Nu står vi i den situation, at vi har ledige lokaler i byen, men ingen der vil ind i dem. Før har vi haft henvendelser om lokaler, men ingen ledige, siger handelstandsforeningens formand Tommy Høj, der ligefrem er begejstret over at tomme butikslokaler et tredje sted snart fyldes med varer som tegn på at Aldi har etableret sig i byen. Det er han derimod for det iniativ som byens tøjbutikker har taget for at styrke Sindals position som handelsby. Stort modeshow Torsdag den 21. oktober laver butikkerne sammen med byens frisørsaloner og Matas et stort modeshow i Sindal-Hallen i samarbejde med Sindal IF. - Vi håber meget på at det bliver en succes og at vi kan vise Sindal er en lille god handelsby, som sagtens kan være med på moden, siger Tove Vognsen, Avenue. Hun har tidligere i eget regi lavet mindre modeshow på Sindal Hotel. - Modeshowet skal være med at vise, at mange af de varer, som de ser i de store byer, også er noget vi har i Sindal, og showet skal være med tit at få nogle flere borgere til at handle lokalt. Vi har nogle gode butikker, understreger Tove Vognsen. Aftalen med Sindal IF går på at i år hjælper butikkerne modeshowet i gang, og at SIF fra næste år selv står for et årligt tilbagevendende modeshow i hallen.