EMNER

Modeshow under Hadsund-sejlet

Provoke viser for første gang sit tøj frem i det fri

For et par uger siden blev Torvet i Hadsund overdækket med et sejl. På torsdag skal der være modeshow under det. Arkivfoto: Michael Bygballe
For et par uger siden blev Torvet i Hadsund overdækket med et sejl. På torsdag skal der være modeshow under det. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HADSUND: Ejeren af tøjbutikken Provoke i Hadsund har massevis af erfaring i at arrangere modeshows.

Torsdag 25. september, hvor ti modeller skal vise hendes tøj frem, er det alligevel hendes debut. Her rykker hun nemlig podiet ud i det fri:

- Vi holder det under det nye sejl på Torvet. Vi er alle sammen så stolte af det, og nu er det vores opgave at få det brugt. Derfor har jeg valgt at gøre det sådan, forklarer Anne Silke Hjorth.

Den beslutning har man taget vel imod. Allerede nu er 100 meldt til. Der er dog stadig plads til flere:

- Snart må vi stoppe. Interessen har været overvældende, siger ejeren.

Flere butiksbidrag

Modellernes tøj er fra Provoke, og der er tale om mærker som Malene Birger, Custommade og Mos Mosh.

Mange af de andre butikker i byen bidrager også. Saxen sætter for eksempel modellernes hår, Negleshoppen står for at udsmykke deres negle, og Matas sørger for, at læbestiften sidder, som den skal:

- FDF-spejderne har styr på hele opsætningen, borde og bænke. Så alle er i sving, fortæller Anne Silke Hjorth.

Modeshowet starter klokken 19 og varer cirka en halv times tid.

Derefter er der rig mulighed for at svinge kreditkortet i Provoke, hvor også de øvrige deltagende butikker har stande. I det hele taget er der lagt op til en aften med forkælelse:

- Vi serverer champagne, suppe og kaffe. Der er desuden goodie bags til alle og rig mulighed for at vinde gevinster.

Tilmelding sker i butikken, Storegade 35 i Hadsund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden