EMNER

Modstandere nu nede på to partier

Fra nej over lunken skepsis til ja. Sådan er det gået for Socialistisk Folkeparti, hvor det som ventet har fået konsekvenser, at et flertal af medlemmerne har sagt ja til EU's forfatningstraktat. Det gør det unægteligt lidt sværere på én gang at være SF'er og samtidig imod EU som en politisk-økonomisk konstruktion, og tre uger efter afstemningen har nej-sigerne da også valgt at forlade hovedbestyrelsen i SF. Det siger måske i virkeligheden en del om danskernes pragmatiske forhold til EU - som vi har været medlemmer af siden 1. januar 1973 - at nej-sigerne nu har samlet sig i to mindre, klart definerede lejre, hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten.