Retspleje

Modstandsmand: Kam har godt af at komme i fængsel

Tammerfors, Finland, torsdag Af Erik Høgh-Sørensen, Ritzaus korrespondent Formanden for foreningen Aktive Modstandsfolk, som har forfulgt sagen siden 1995, tror dog ikke, det ender med udlevering. ----------------------------------- ord fjernet i næstsidste afsnit ------------------------------------ - Han har da godt af at skulle tilbringe natten i fængsel, men jeg tror nu ikke, at han bliver udleveret. Han begynder nok at sige, at han er for syg og ked af at komme for retten. Synd for ham er det ikke. Jeg mener ikke, at en morder skal gå fri, og hvis han bliver udleveret til Danmark og stillet for en dansk domstol, kan man få klarlagt mordet. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra Frede Klitgård, formand for organisationen Aktive Modstandsfolk, som siden 1995 har skrevet hobevis af pressemeddelelser og breve til Justitsministeriet for at få Søren Kam stillet for retten i Danmark. - Det er mærkeligt, at en justitsminister som Lene Espersen, som taler så meget om terror, har været så nølende i denne sag ligesom mange af hendes forgængere, siger han. Klitgård har også skrevet til Københavns Politi og opfordret til retsforfølgelse af den tidligere Gestapomand Walther Rasmussen, som i 2003 blev lokaliseret i Hamburg. Rasmussen deltog i mindst 15 drab og arbejdede sammen med Ib Birkedal Hansen. - Vi har aldrig fået skriftligt svar på vores henvendelse, siger Klitgård. /ritzau/