Modtagestationens fremtid er usikker

Frederikshavn vil opløse det fælleskommunale samarbejde om farligt affald, mens Hjørring vil fortsætte

Lokalpolitik 8. maj 2007 06:00

HJØRRING: Modtagestation Vendsyssels fremtid er usikker efter kommunesammenlægningen. Frederikshavn Kommune vil ud af samarbejdet og ønsker modtagestationen opløst senest 31. december 2007. Derimod vil den anden store kommune i det tværkommunale selskab fortsætte samarbejdet. - Vi er imod en opløsning af selskabet, men udvalget for teknik og veje indstiller, at Frederikshavn og Brønderslev kommuner hver får en plads mere i bestyrelsen, siger udvalgsformand Ole Ørnbøl (S), Hjørring Kommune. Han regner med at økonomiudvalget vil bakke indstillingen op. selv om byrådet i december vedtog, at hver af de gamle kommuner skulle have en repræsentant hver i bestyrelsen. Dermed ville Hjørring få fire og Frederikshavn kun tre pladser ved bestyrelsessammensætningen efter kommunalreformen. Og det er en anden grund til de to storkommuner hidtil ikke er blevet enige om fremtiden for modtagestationen. Brønderslev og Læsø kommuner har accepteret, at de har en repræsentant hver i den nye bestyrelse. Den gamle Dronninglund Kommune er stadig bundet af et samarbejde mod syd, og grunden til, at Hjørrings udvalg for teknik og veje nu indstiller, at Brønderslev skal have er plads mere, er, at Dronninglund-området forventes at blive tilsluttet fra 1. januar 2008. I øjeblikket er den tidligere Dronninglund Kommune stadig bundet af et samarbejde mod syd. - Udvalget for teknik og veje ønsker at fortsætte med modtagerstationen, og så må Frederikshavn bruge den anden mulighed, hvis de ikke er tilfreds, nemlig at melde sig ud, siger Ole Ørnbøl. Udvalgsformanden tilføjer at værdien af selskabet skal gøres op: - Både fordi Dronninglund kommer ind og det giver et godt afsæt i forhold til Frederikshavn, hvis kommunen kommer med en udmelding.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...