Haverslev

Modulvogntog i Industriparken

Vejdirektoratet opgraderer snart Roldvej

Skal det være muligt at køre med modulvogntog i Industriparken i Haverslev, skal rundkørslen først opgraderes til en samlet overslagspris på 150.000 kr. Arkivfoto

Skal det være muligt at køre med modulvogntog i Industriparken i Haverslev, skal rundkørslen først opgraderes til en samlet overslagspris på 150.000 kr. Arkivfoto

HAVERSLEV:Vejdirektoratet opgraderer snart Roldvej til kørsel med modulvogntog på strækningen fra motorvejen til Aars.

I den forbindelse spørger de til Rebild Kommunes interesse i at få opgraderet rundkørslen, så det vil være muligt for modulvogntog at køre til erhvervsområdet Industriparken i den østlige udkant af Haverslev.

En opgradering af Industriparken finder forvaltningen vil være oplagt for at gavne de eksisterende virksomheder Aldi-lager og Shell samt gøre området mere attraktivt for nye erhvervsvirksomheder.

En overslagspris for opgradering af rundkørslen er ca. 150.000 kr.

På budgettet er der i år afsat 220.000 kr. til opgradering af Juelstrupparken og Porsborgvej i Støvring.

Grundet mangel på ressourcer i vejafdeling bliver disse midler ikke brugt i indeværende år, og kunne derfor ifølge forvaltningen med fordel bruges på en opgradering af Industriparken i Haverslev.

Udvalget for teknik og miljø har derfor enstemmigt besluttet at opgradere Industriparken til fremtidig kørsel med modulvogntog.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.